-o- takker for de mange tilkendegivelser og lukker hermed for denne debat. -o- var alene med alt for mange tanker, men -o- har det godt, -o-s hjerte har det godt og uanset hvad der sker i -o-s liv, så er alt godt.
I kong alkohols skygge
dør kærlighed og lykke
mens ordene bleges af slid.
I kong alkohols skygge
kan ingen være trygge
for ordene ændres over tid.
-o- er ved at tabe kampen mod Kong alkohol, der er en mægtig Herre, elskerinde og passion. -o- kæmper en kamp, der ikke er hendes. -o- er forskudt, udskudt og vingeskudt. -o- savner at kunne skrive om det.
Tiden er gået for -o- og derfor har jeg meldt -o- ud af diverse fora. Jeg er kun at finde på denne blog og den er ikke levedygtig. Intet varer evigt og blogs kommer og går – denne har haft sin smukke berettigelse men lige nu er der intet form og indhold, det forsvandt da -o- forsvandt.
Bloggen startede for 3 år siden – den 13/3 2008 for at være præcis, som en dyb længsel efter at genaktivere min bdsm-side. Den bar mig gennem et smukt og kærlighedsfyldt forhold og ind i et nyt. Jeg er elsket, jeg er rummet og jeg er hjemme. Mere kan man vist ikke ønske og ordet går blot i ring.
Denne blog bar mig og min seksualitet – den fulgte den i en periode, hvor jeg på mange måder skulle finde mig selv igen efter et vredesfyldt og voldsomt forhold – hvor jeg tabte mig selv. Det lykkedes og jeg vandt kærlighed og venskab.
Men det sidste år er alt gået i ring – debatterne er de samme ord i anden indpakning – grupperingerne, beskyldningerne, fordommene og myterne de samme og når ting går i ring bliver de til gentagelser og pasticher. Jeg er en kvinde, der holder af udvikling, der elsker lyst, luft og rummelighed. Jeg kan ikke blive i noget, der ikke driver mig fremad.
Så bloggen her vil lige så stille forsvinde. Jeg vil lade den stå i en periode, men på et tidspunkt vil den også forsvinde ud i det store internet. I vil holde op med at komme forbi – den vil gå i internetforrådnelse og forældes. Den vil miste værdi. Jeg har været igennem det så mange gange og nok til at vide, at intet består i den form man starter det i.
Tak læsere. Tak til Ham og Ham og tak til -o-, der gav så megen glæde i mig og berigede mig så mange gange. Trangen til at ligge på knæ vil altid være der, min runde røv vil altid sukke efter smæk og mit sind vil altid være perverst og åbent for eksperimenter.Men jeg har det hele – jeg er hjemme.
Kommentarer vil blive godkendt i en periode fremover, men derfra vil der være tavshed. Nyd hinanden, elsk livet og husk – alt har en afslutning og det er smukt og rigtigt.
Mit bdsm-liv svinder ind og -o- eksisterer ikke mere. Har denne blog en berettigelse?
Jeg lader den stå for en tid.
Det er kvindernes internationale kampdag og alle steder er det generel forbigået med et skuldertræk bortset fra bdsm-verdenen, hvor det har affødt lange debatter om det burde afskaffes, om det er af det onde eller det gode, om mænd og kvinder bør være lige, om kvinder overhovedet bør kæmpe?
Det er ingen hemmelighed at jeg går ind for ligestilling – i enhver henseende, så her kommer mit kampmanifest til ære for den 8. maj.
Jeg vil som kvinde have lige ret til:
1) At have min frie mening
2) At udtrykke mig frit i et fordomsfrit rum seksuelt, politisk og religiøst
3) At blive hørt og taget alvorligt
4) At have samme rettigheder og muligheder som mænd
Hvis disse punkter basalt set er opfyldt, så er jeg ret beset ligeglad med om folk vil slikke pik, være uligestillet, synes kvinder permanent skal ligge på knæ, synes andre skal rette sig efter ens egen mening etc. For da er rammen, at man har retten – uanset køn – til at leve sit liv i frihed og at forvalte den frihed efter eget forgodtbefindende.
Ser man basalt på statistikker – også i den vestlige verden – så er det stadig kvinder, der slås ihjel, der primært er ofre for vold i hjemmet, der stadigt overvejende har en lavere pensionsopsparing, ofte et dårlige socialt netvæk og er majoriteten i de lavtlønnede jobs. Det har intet med hvordan man ønsker at udleve sin seksualitet – det har intet med om man er til BDSM eller ej, men jeg synes det er forbandet naivt ikke at kunne skille æbler fra bananer ved at tro at ens seksualitet værdimæssigt, lystmæssigt og strukturelt skal lægge normen for en hel køns skæbne.
Så kære BDSM-kvinder – slik pik så det sprøjter, knæl og gør alle de ting I nu gerne vil gøre også den 8. marts – men gør mig den tjeneste at tænke bare lidt ud over jeres egen seksualitet. Der er kvinder der kan lide at styre – der er kvinder der er til kvinder, der er kvinder der slet ikke har overskuddet til at tænke på sex, fordi de skal håndtere 3 børn og et lavtlønnet fuldtidsjob – alene og der er kvinder, der sidst de slikkede pik, gjorde det fordi det var bedre end et par på skrinet.
Kvindernes kampdag har sin berettigelse, fordi mænd og kvinder på et helt basalt socioøkonomisk plan stadig ikke er lige. Og så kan jeg sagtens rumme at jeg samtidig lige har bedt min Mand – som jeg i enhver henseende forsøger at tjene – om at pine mine små bryster. For det har jeg gjort, fordi Han på det helt basale plan undertvinger mig – ikke fordi jeg er kvinde, ikke fordi jeg ikke er ligestillet – men fordi jeg har friheden til at bede ham om det – uanset mit køn.
Jeg har stress, ikke på den usunde måde, hvor jeg sidder og græder i et hjørne mens livet passerer forbi, men på den lidt for travle måde. Jeg er i bund og grund et meget arbejdsomt menneske – det ved min familie, det ved mit arbejde og det ved mine venner og omgangskreds. Derfor kommer jeg af og til, til at lægge for meget ind i skemaet og dette forår er voldsomt. For voldsomt. Der må skæres fra og denne blog har trukket det korte strå.
Det tager tid at blive inspireret. Det tager tid at dyrke BDSM og endnu mere tid at skrive om det bagefter. Det tager tid at reflektere og veje for og imod og tid har jeg ganske enkelt ikke i dette forår.
Jeg lader bloggen stå for af og til vil der sikkert ryge en finke af panden, men nu ved du kære læser, hvorfor ordene ikke flyver ud fra dette sted. Tid. Det mangler. Opgaver. De står i kø.
har frygteligt meget tankespind men for en gangs skyld ikke omkring min seksualitet – føler mig uddebatteret og træt af de seksuelle emner og savner inspiration i det danske bdsm-land.
“Intet nyt under solen” som den vise Kong Salomon sagde.
Livet er en fort-dah bevægelse – Han kommer hjem, Han rejser ud, Han kommer hjem, Han rejser ud – jeg går på arbejde, jeg kommer hjem og sådan bevæger vi os i vores små cirkler, det til tider kan virke så underlige formålsløse.
Jeg længes efter den samme bevægelse i en anden cirkel – Han tvinger mig, jeg bøjer mig, Han forlanger, jeg adlyder, Han straffer, jeg sukker – den samme frem og tilbagebevægelse blot med et langt mere interessant resultat.
Jeg er bdsm- udsultet. Men kærligheden lever smukt og inderligt.
Han krævede mig igen efter sin rejse, smækkede mig, nev mig og kneppede mig til jeg blødte. Jeg mærkede Ham og Hans umiskendelige nærhed.
Jeg tilhører Ham.