- O -

Han kneppede -o- til hun blødte igår.

-o- er lykkelig.

Debatten går i det danske bdsm-land om de mange biseksuelle submissive kvinder reelt set kan kalde sig biseksuelle. For rigtig rigtig mange submissive kvinder erklærer sig biseksuelle – gerne i takt med Herrens ønske om mere end én kvinde. Rigtig rigtig få Herrer erklærer sig biseksuelle, og de få der kunne have en sådan slagside lader den svinde ind i takt med at “Masterrollen” vokser.

Reelt bør der være en lille overvægt af kvinder, der både dyrker sex med det andet og med det sammen køn, hvis vi konsulterer meningsmålinger og bl.a. amerikanske undersøgelser. Biseksualitet er nemlig som navnet siger en reel seksualitet ligesom homoseksualitet og heteroseksualitet og som seksualitet, er den ikke voldsomt udbredt i forhold til heteroseksualitet.

Dyrker man sex med det samme køn fordi en Herre siger man skal, fordi man som submissiv siger ja til alt, hvad der diskes op med, fordi normen dikterer det, endskønt man ikke føler for det, fordi det kunne være sjovt at prøve en enkelt gang, fordi man skal bevise et eller andet for en eller anden, ja så er man ganske enkelt ikke biseksuel. Man er sikkert en hel masse andet – det kan over tid udvikle sig til en reel biseksualitet – men man er allerhøjst bicurios (binysgerrig) – også selvom der er dominans eller andet BDSM-præget blandet ind. Men mange er ganske enkelt bukket under for gruppepresset i den lille miljø – hvor normen (og ofte kravet) blandt submissive kvinder er en synlig reklameren efter det samme køn  (sat retorisk på spidsen).

Det seneste snedige udspil jeg har læst var et forslag om en ren objektivisering af den 3. part – uanset om det er en af samme eller andet køn. Argumentet er at den tredie part alene i kraft af sin rolle som potent tilfredsstiller neutraliserer sit køn i en grad, at det for det enkelte skulle være ligegyldigt med kønnet, for lysten tillæres med fokus på det seksuelle og ikke kønnet og i særlig snedig grad i BDSM-forhold, hvor fokus endog kunne være den Dominerendes lyst og ikke engang ens eget. Men er dette korrekt og (den dominerendes) lyst det eneste fokus, så kan submissive kvinder med samme argument tilllære at dyrke sex med en hund – alene fordi en hund også kan sige neutralt at kunne tilfredsstille én seksuelt. Men at få orgasme af en hund vil for de fleste ikke kunne betegnes som en neutral lysttilstand – også selvom fokus virkeligt blev holdt skarpt på den Dominerendes lyst.

Så min påstand er – nej man kan ikke objektivisere sig fra det repræsenterede køn, uanset hvor blindfolded, domineret og lydig man er. Liderligheden kobles op på kønnet og naturligvis vil basale fysiske signaler kunne fremkaldes, hvis det seksuelle er vakt, men den seksuelle oplevelse vil desuagtet være konstrueret gennem kønnet og kønnet vil til en hvis grad definere lysten og liderligheden.

just my 2 cents

-o- sidder i DSBs 1. klasse lounge og læser Bo Bedre, mens hun priser sig lykkelig over at ingen kan tage tankerne fra hende. Togpersonalet undskylder sammenbrudet på det overvældende store lærred, der streamer TV2s nyheder nonstop – men Anders Fogh kan alligevel ikke konkurrere med -o-s tanker. For mens -o-fysisk rejser og fysisk bliver udmattet af dette, så rejser -o- i ånden til det tids og grænseløse land, det hedder fantasien. I den er -o- evigt bundet, evigt ejet, evigt kneppet – i en evig rus af smerte og liderlighed nedlægges hun brutalt af sin elskede Herre, mens han hvisker obskøne ønsker i øret på -o-, så hun må rødme.

I en kulisse af dekadence tilbeder -o- sin Master – i det hverdagsfri rum er vejret altid varmt nok til nøgenhed og rebene bliver aldrig slappe. -o- savner Ham, der styrer sin -o- og venter tålmodigt på hverdagen vil slippe så Han kan føre -o- ind i grænselandet.

Herre, drøm med din -o-.

-o- er arbejdsramt, rejserne er begyndt og -o- og Han er mere væk end sammen den næste måneds tid. -o- hader Han rejser, men ved det er Hans liv og Hans glæde og -o- må tage smerten over afskeden, som en subsitut for den manglende smerte ved Hans nærvær.

-o- overvejer at sublimere på bloggen i mangel af Ham.

Han er syg og -o- varter op – med vand, med te, med slik og med lige hvad Han skulle ønske. -o- kan lide at varte Ham op, -o- vil se Ham blive bedre. Mens hun varter Ham op overvejer -o-, om hun skulle anskaffe sig en sygeplejeruniform og teste om det er korrekt, de får mere sex.

Måske Han bliver rask, hvis Han ser sin -o- i en lille hvid latexsag med halsbånd, manchetter og balletsko – balancerende med en bakke, trippende ind og tiggende om om en hård bondage, der får tårerne frem. Herre, kan din -o- bringe dig andet? Benspreder? Spanskrør? Pisk? Herre kan du mærke din sygeplejerske, kneppe hende dybt i halsen og stikke hende et par lussinger som bonus?

Husk nu Han er syg -o-….fy – dårlig sygepejerske, du skal tænke på patienten!

Vi fylder vores liv ud, os selv ud, vore kalendre ud  – bare ikke med det, der virkeligt er vigtigt. Vi skændes og fyldes op og ud  af angst, af vrede, af gråd. Vi fylder os op med floskler og fraser  – med forestillinger om værdier, fantasier, ideologier, men vi fylder ikke hjertet ud.

-o- forstår ikke hjørner af bdsm-verdenen, der på den ene side gerne vil være så privat og lukket og på den anden side ikke kan skynde sig nok med at vise verden, de har fundet deres seksualitet og at andre må og skal bevidne, deltage, berigtige og beja’e. -o- bruger nogen gange tid på at spekulere på om -o- overhovedet kan betegnes som bdsm-udøver. Om den sex -o- får er så forskellig fra vanilliesex, om den smerte -o- nyder er smertefuld nok, om -o-s monogami er atypisk og om -o-s ufattelige ulyst til at dele sin seksualitet visuelt med resten af denne verden diskvalificerer -o- fra det gode selskab?

Når -o- får sådanne anfald er det eneste -o- sidder tilbage med, erkendelsen af at den tid hun har brugt på at spekulere på noget så ligegyldigt, får -o- ikke tilbage og den kunne have været brugt på f.eks. at bage et godt brød.

-o- bestemmer selv hvad hun fylder sit liv med.

-o- er udsat for at blive udsultet – der er intet sex, ingen smæk og ingen reb til -o-. Han siger blot, når -o- vrider sig som en månesyg kat og tigger om at at blive kneppet, udnyttet og brugt, som -o- skal bruges, for at føle at hun er til gavn for sin Herre:

“Det bestemmer jeg”.

ARGGHHHHH…så kan -o- lære det, kan hun!

Der spørges til udsving – og om hvordan -o- kan holde til dette. I må forstå mine kære læsere at for -o- er hverdagen så ganske almindelig og fik I en lup og kiggende ind, ville I se hverdagsliv så rugbrødsagtig, som den kan blive i enhver gennemsnitsfamilie. Arbejde, familie, koncerter, udstillinger, venner, fester, træning fylder -o-s liv på ganske normal vis.

Forskellen, og den er ganske lille, er at finde i -o-s seksualitet – -o- kan lide at tjene, -o- kan lide smerten, -o- kan lide dominansen – det er -o-s lyst, det er -o-s seksualitet. Men -o- udstiller ikke denne og kun de få får lov til at se denne side. Så når -o- skriver om skam, fornedrelse, slag, savl, tårer og blod og ligger alle disse elementer i limboet mellem -o-s indre længsel og sovekammerets realitet. De er ikke egnet til familietryghed og ikke relevant for venskaber og professionelt liv. De lever mellem Ham og -o-, de er elementer i en fortsat udvikling og udlevelse.

Så -o-s udsving foregår på ét plan af -o-s liv og alle de andre balancerer og saniserer -o- som menneske. -o- er velfungerende, -o- er sund og -o- er lykkelig med Ham der sikrer, at -o- som seksualt udtryk lever.

-o- takker for omsorgen.

Til tider oplever -o- at det kan være svært at koordinere. Koordinere lyst, tid og niveau. Der er så uendeligt mange detaljer der skal passe sammen, som tandhjul, der går i hak ved den mindste skævvridning.

-o- kan lide smerten, Han kan lide at give den – det er dog ikke ensbetydende med Han kan lide at give dem på samme måde eller i samme omfang eller i samme håndhedsgrad som -o-. -o- kan lide dominansen, Han kan lide at bestemme – men ikke altid på de områder eller i den udtryksform -o- havde tænkt sig.

Det handler ikke om at toppe fra bunden, men om balance. At Han og -o- skal være i balance – både når der afgives og modtages. At sammen er Han og -o- en enhed – en ren tone, der udspringer af hjertelyden. Og i den balance vipper man op og ned og da -o- netop ikke skal toppe fra bunden, så vipper hun så lydigt med. For -o- kan kun straffes ved fraværet af straf, ved fraværet af dominans, ved fraværet af tyngde og smerte.

Når Han ikke er tilfreds – er denne ikketilfredshed straf nok – -o- skal ikke have slag, -o- skal ikke henvises til tomme senge -o-s seng er ofte tom alligevel og slag er en belønning. Hans misbilligelse er straffen – den kiler sig ind i hjertet, den smerter og den tynger -o- med skam og dårlig samvittighed.

Herre, vær tilfreds med din -o-, bind hende, knep hende, udnyt hende, udstil hende og hun ved Du finder glæde ved din -o-.

Det essentielle er usynligt for øjet.

Til tider kan -o- være så uendelig dum, at hun næsten ikke kan fatte, hun er begavet med sådan en kyllingehjerne. -o- skal rejse i weekenden, besøge dejlige kvinder i denne bdsm-verden, -o- havde booket det ind i kalenderen, hun havde talt med Ham om dette, men hun havde ganske enkelt glemt at spørge Ham om lov.

Det blev påtalt med store bogstaver her til morgen og afsluttet med ordene “ikke acceptabelt”. Nu sidder -o- og skammer sig, er ganske flov og ked af det, for Han har ret (Han har altid ret, men alligevel) – hvor kunne -o- glemme noget så basalt?

Det nytter ikke at slå -o-, -o- er en glad masochist, så pisk, spanskrør og andet er for -o- en gave, Han giver -o-. Som sidste nat, hvor -o- blev beordret til at tage plateaustøvlerne på – fikseret over sengestolpen og behandlet med gag, pisk, spanskrør og Hans stærke hænder. Det var så lækkert, det var så tæt, det var så vådt og liderligt. Og så takker -o- med at glemme sine basale pligter? Nej nej nej.

Lige nu tænker -o- på hvordan hun kan ændre dette, så hun husker sine basale pligter? -o- vil så gerne være en god kvinde, en lydig sub og en liderlig masochist. Den midterste skal stramme sig an.

Undskyld, Herre min.