- O -

- o -

mere om -o-

-o- er en kvinde med Herre, et helt liv, en høj latter og en livlig fantasi.

-o- som tegn henviser til mange ting, men naturligvis også til Pauline Reagés roman “Os historie” – et af de mest velskrevne stykker litterær pornografi, der findes i den vestlige verden. Og ligesom Pauline skrev romanen for at holde på sin elsker, har jeg skabt -o- for at holde på min seksualitet. I mange år troede jeg min sadomasochisme var en fase, der ville gå over, nu har jeg lært at acceptere den som en del af mig. Men da det kun er en del af mig, så vil jeg jo, som det grådige væsen jeg er ;-) , gerne have hele pakken. Så jeg søger aldrig kun en sadist eller dominant. Jeg søger det hele menneske.

-o- har af flere omgange forsøgt sig med at finde en partner gennem diverse bdsmdatingsites og -chats, det har ikke været nemt og heller ikke altid lige vellykket. Men det har ofte været spøjst og sprødt. -o- har nu fundet den kærlighed, hun længtes så voldsomt efter men for de nysgerrige følger her den profiltekst, der oprindeligt lå i det danske bdsm-land. Nogle fandt den interessant nok til at skrive til mig, nogle fandt den svag nok til at ekskludere mig, nogen syntes det var mere interessant at -o- skrev om hun var til pisk eller klemmer uden at stoppe op og forestille sig hun kunne have været til begge dele. Uanset om du hører til den første eller sidste gruppe, så er det vel et rammende udtryk for, hvordan virkeligheden også ser ud for -o-.

Profil:
Er voldsomt kræsen og voldsomt krævende. Det handler ikke om, hvad du har mellem benene (ingen pikbilleder, tak), men om hvad du har mellem ørerne og rummeligheden i dit hjerte.

Mine kinks er indlysende SM-relaterede og alligevel fleksible for den rette og jeg forbeholder mig retten til at bruge ordet “nej tak” uden yderligere begrundelse indtil andet er aftalt. Det handler ikke om du er smuk eller rig nok, men alene om at jeg ikke forpligtiger mig til at drikke kaffe eller spise middag med dig, bare fordi du skriver til mig.

De ting der for mig relaterer sig til SM er i ikkeprioriteret rækkefølge:  kommunikation, kærlighed, overgivelse, intuition, lyst, åndenød, latter, passion, nærvær, tid – derfor har gifte mænd, mænd i fast parforhold eller mænd. der generelt har for travlt med at score alt og alle, ingen interesse.
Kan du håndtere en direkte kvinde, der både er feminist og masochist blandt alle de andre ting, hun også er? Lader du dig ikke skræmme af trangen til frihed, en til tider særdeles skæv hjerne samt et liv, der ikke altid styres af seksualiteten?
Mener du, at du er guds gave til kvindeligheden, alene fordi du har fundet din indre S’er, skal du nok bevæge dig videre og bryder du dig ikke om velduddannelde selvstændige kvinder, er du også velkommen til at lægge dig i overhalingsbanen.

Er ikke uerfaren, men har heller ikke ligget i ske med hele det danske SM-miljø. Er af selvsamme grund ikke interesseret i one-night stands eller overfladiske forhold. Tilbyder lige så meget som jeg kræver på alle livets planer.

Tager tingene som de kommer og nogle ting kommer før dig.

Tilbage til om

- o -