24/7
Jeg læser en del amerikanske blogs, der beskriver 24/7 forhold i forståelsen af at slaven bunden, den submissive indgår kompromisløst i et forhold, hvor Herren, toppen, den dominante konstant og fuldstændigt bestemmer alt hele tiden og jeg både drages og skræmmes. 24/7 DS forhold er ultimative og ofte voldsomme i deres overgivelse, men er de altid lige sunde og lige samtykkende?
Jeg støder på flere paradokser i mine overvejelser. Først og fremmest er der den overordnede – nemlig forskellen mellem den emotionelle realitet og den rationelle realitet. Objektivt rationelt kan du som selvstændigt individ vælge at gå fra et forhold uanset hvad. Men indgår man i et 24/7 forhold, fordi det ligger som en fundamental del af ens personlighed, så vil ens følelsesmæssige logik vel diktere, at man som slave, bund, submissiv ikke kan gå – det er kun Herren, toppen, dominanten der kan bede dig om at gå. Så hvornår sætter den emotionelle realitet den rationelle realitet skakmat?
Dernæst læser jeg af og til om 24/7 forhold, hvor bunden skal igennem en lang læringsproces som 24/7 og her går der en hårfin grænse i min verden. Jeg har til tider har svært ved at gennemskue, hvornår det handler om en basal lyst til at være 24/7 og hvornår vi taler om en manipulation ind i et forhold med et strejf af stockholdsyndromet? Hvor ligger balancen mellem at udøve 24/7 som Dominant og hvornår er man bare et dumt svin, der under påskud af 24/7 mishandler svage submissive?
For er man 24/7 slave, så vil man gå ind i forholdet og acceptere, hvad der end måtte komme af smerte, ubehag og ydmygelse – også selvom det ikke er en del af din seksualitet eller basale lyst, men alene fordi den bestemmende styrer. Men selvom man går ind i dette med åbne øjne og frivillig lyst, hvor meget kan din krop og psyke så holde til dagligt at blive udsat for elementer man ikke tænder på? Vil en 24/7 sjæl ende med at elske det, fordi det bliver en del af 24/7 og fordi den bestemmende elsker det, eller vil man ende med at blive manipuleret i en grad, hvor det er usundt? Sagt med andre ord, hvor meget 24/7 kan en 24/7 person bære?
Personligt besidder jeg et mix af begge dele – masochisme og submission – ikke at jeg vil kalde mig 24/7 eller vil ønske et sådant forhold, men jeg kan identificere lysten og trangen og følge den et godt stykke på vej. For så længe jeg kan erindre, har jeg drømt, fantaseret, tændt på disse elementer – det har været en del af mig lige så lang tid jeg har haft en seksuel erkendelse, men jeg har bare ikke kunne sætte en benævnelse på. Derfor ville smerte, ydmygelse eller ordrer ikke være direkte problematisk for mig som person, hvis jeg skulle indgå i et 24/7 forhold, men hvis man nu ikke tænder på smerten – er det så problematisk – eller bærer submissionen det igennem?
Hvis jeg overgiver mig til Ham og han tænder på scat – hvor lang tid vil jeg kunne bære at blive udsat for dette på trods af mit ønske om at adlyde ham konstant? Min rationelle logik skriger “aldrig i livet – jeg gør det ikke” – min emotionelle logik sukker: “hvor langt kan jeg bøje mig for ham?”. Jeg kan kun håbe han aldrig vil teste den del af min lydighed i for lang tid.
Det vigtige er usynligt for øjet.
Hilser -o-
Et spændende område du bevæger dig ind på – men også meget komplekst. For ja, hvor er grænsen? Hvornår er han bare et svin?
Og så fremdeles – kan kun skrive – man bør tænke sig ganske grundigt om, og have baglandet i orden;0)
Med ønske om en god dag.
/sandra
Hej -O-
Dit indlæg er meget tankevækkende, jeg er selv ude i at skulle finde ud af hvor langt man kan tage underkastelsen.. Selvom min s’er tænder på næsten de samme ting som jeg, så tror jeg alligevel der er forskelle, som uværgeligt må komme til udtryk når vi lever det hver dag, hele dagen. Jeg har tidligere været i et forhold, hvor jeg nærmest ikke tændte på de samme ting (i hvert fald ikke på den samme måde) som den (såkaldte) s’er jeg var sammen med. Men konklussion er, at der alligevel er en hel masse ting jeg vil være sikker på inden jeg overgiver hele mit liv (og så er jeg også lidt i tvivl om det overhovedet er sundt… stockholmsyndrom, mere end seksualitet med add-ons). Jeg har vist ingen svar, men tak for delte overvejelser
zenoida
[...] på mandens side. 24/7 er nærmest helt ekstremt problematisk i forhold til rettighedsspørgsmål. -O- skriver i sit indlæg om 24/7 om hendes skepsis. Hvornår er 24/7 et overgreb, og en tilsidesættelse af en selv? Hvornår er [...]
For mig personligt er 24/7 kun en fantasi. Hvis man som jeg, er “kæreste” med min Herre, så tror jeg næsten ikke det er muligt, med et 24/7 forhold, I hvert fald ikke som jeg forstår det. Måske for andre…
Vi har begge to krævende jobs, og han kan ikke være på hele tiden, ligesom jeg ikke kan være på hele tiden. Men BDSM har bare så meget med sex og dominans at gøre at jeg ikke kan forestille mig at dyrke det uden at være 100 % på… Så måske i starten af et forhold men forever?? Nej ikke den måde, som vi dyrker det.
Set i lyset af din nuværende situation er din beskrivelse til 24/7 utrolig spændende og sigende – om dig, din situation og den fremtid du vælger som slavinde.
Er Herren et svin? Er jeg fanget i et stockholmsyndrom, eller er Herre/Slavinde situationen blot særdeles kompliceret?
Herrens rolle som udvikler og vedligeholder af sin smukke, spændende og ydende Slavinde er krævende – på samme måde som Slavindens rolle er vanvittig krævende.
Den der tror at man kan udvikle et 24/7 forhold blot via en fysiske, sporatisk dimension vil fejle.
Til det succesfulde 24/4 forhold kræves der stort og vedvarende arbejde med Slavindens psyke,det er det der “giver indhold” i relationen – ikke de i denne sammenhæng relative få fysiske sammenspil som der of er tale om. Slavindes psykiske tilstand giver hende sin rette samhørighed med sin Herre i de perioder hvor man ikke er fysisk sammen – dette giver indre ro men samtidigt den udløsende fysiske tilfredsstillelse.
Er dette så Stockholmsyndromet?
Ja, som det tidligere er skrevet, hvis Herre er et svin, så er det; men hvis det er en seriøs, dygtig og vedholdende Herre som arbejder med Slavindens ve og vel som udgangspunkt – så er det ikke.
Stockholmssyndromet!!!
Alt for mange Slavinder oplever dramatiske psykiske og mentale op og nedture, netop fordi Slavindens psyke ikke er forberedt til at kunne reflektere og perspektivere de oplevelser og tilstande som hun udsættes for.
En Herre er et dumt svin hvis han tager sit eget behov som udgangspunkt for sine handlinger og ikke Slavindens.