Alt den snak
om submission, har fået -o- til at savne subspace.
At drunke i en sø af smerte
og miste fodfæste.
Du jager i mit indre
efter endnu en nat
med indeklemte gisp.
Før mig bort
på en sadismesky,
lad mig mærke
dine kreative udtryk
mejslet ind i min krop.
Ah, jeg vil slubre det i mig.
For jeg har vandre gennem Sahara
med tanker så sorte som vanilje
mens dagslyset blændede mine øjne.
Drømmen om føregreb
mens hjernen gik af led,
hængte min længsel til tørre
i en karada af angst.
Mine tanker slipper
sit styrende greb.
Du får mig til at vræle
i kærlighed og vrede.
Så smukt du spiller mig ud
mod mig selv.
En vaklen, en fråden
jeg er nyfødt og svag
bøjet mod jorden.
Min styrke
jeg spejler mit hjerte
i din ild.
(-o- er ikke helt tilfreds, det skal strammes sprogligt op)
Hmm…. “Føregreb”…sådan et dejligt ord… Denne længsel kan jeg sagtens og noget så inderligt dele med dig. Håber at drømmen og din længsel snart møder indfrielse….Tak for muligheden for at læse med.