Alter ego
-o- er min seksuelle side, -o- er den blødende masochist, den submissive lydige luder, der spreder ben på kommando. Men for at bringe den del frem, skal hun holdes på tæerne – hun skal mærke Hans nærhed, Hans vilje, Hans styrke. Hun skal vide at Han til enhver tid kan kræve – kræve at -o- er tilstede og at -o- adlyder.
Jeg kan leve i min trygge verden og glemme mig selv indtil Hans stemme skifter leje, indtil Han er nærværende og kræver -o-s tilstedeværelse. Og -o- skal kigge frem, ikke nødvendigvis hele tiden, for jeg skal også fungere i min hverdag – men visheden om, at hun kan blive beordret frem når som helst, må gerne være der hele tiden.
Til tider synes det at -o-s sande Herre er dagligdagens realitet og at denne holder -o- i et snævert bur og har smidt nøglen væk. Og som kejserens nattergal holder -o- op med at kvidre og mister sin farve, når hun hæmmes i sin sande natur.