At gøre sig umage
Jeg ved, jeg kan, jeg ved jeg gør og jeg ved, jeg facinerer. Alligevel møder jeg uendeligt få, der gør sig umage.
Umage med det første møde, umage med at forføre åndeligt, umage med at hale mig i land. Et hjerte bliver ikke knynisk gennem én nat, det sniger sig ind og forhærder selv de bedste intentioner – i denne seksualitet handler det ikke om at magt korrumperer, men at magt forhærder.
Min sjæl er stadig ganske blød og min naivitet intakt, alligevel kan jeg mærke denne snigende, knugende fornemmelse om hjertet, der efterlader det ganske koldt. Forstå mig ret, jeg vil forbruges af kærlighed, jeg vil ydmyges af lyst, jeg vil tvinges af begær og jeg vil smerte af længsel, men jeg vil aldrig lade mig forhærde til at være gold, der hvor det virkeligt gælder. Der hvor angten er reel, tabet er størst og smerten ulidelig.
Kære du, der søger mig – gør dig umage, gør dig varm, gør dig rummelig. For mit hjerte er åbent og min sjæl er vakt.
Jeg ønsker at overgive mig.