At være sulten
Jeg længes så frygteligt efter masochistens forløsning, at hver eneste objekt i min nærhed transformeres til katalysatorer i min hungrende hjerne. Jeg skælver ved den mindste hårdhed i din tone og leder efter enhver anledning til at stjæle din kontakt.
Jeg har den værste sult af alle – den der ikke kan mættes med tomme kalorier eller tilfældig forstoppelse. Og mit indre raser af uforløst energi, af trangen til at være under vidunderligtfaste hænder og en besnærende stemme.
Hvor er du, der kan indfange min hjertes frygt, min hjernes snørklede kringelkrog og min åndes sødmefulde stønnen? Jeg vil fyldes med smerte, med begær, med kærlighed og du skal være det eneste objekt for min hornhinde.
Mit blik er udhungret, min sjæl forpint og jeg kan ikke vente længere.
Udfri mig!