Behov
-o- har behov for at se Ham, at tale direkte med Ham og have Ham nær. -o- går rundt i sine egne tankecirkler og det er slet ikke sundt for hende, ligesom hun ikke har godt af at føle sig for underlig.
Til tider når jeg er overladt til mine egne tanker, finder jeg hele min seksualitet i bedste fald lattervækkende og i værstefald direkte underlig. Undrer mig over at naturen har givet mig den abnormalitet i mine lyster og mine tanker, der giver mig behov for mærke, hvad andre undgår. Jeg panorerer ud af mig selv og ser på det ovenfra og synes, vi mennersker er så såre små. Jeg forstår ikke altid mig selv og mine egne behov men vender altid tilbage til trangen – til Ham, der kan forstå mine behov.
Mine tanker er spændt til bristepunktet – der hvor telefonsamtaler og sms bliver overflødige, hvor ord synes at krølle sig om mine tankespind og hvor jeg begynder at føle mig voldsomt fortabt. Mit flow er brudt, den bølge hvormed jeg fornemmede Ham intuitivt. Et flow Han bevidst brød, men jeg tænker om han helt forstår, hvor meget han i virkeligheden brød?
For-tabelse – der hvor Du på forhånd taber mig, der hvor jeg allerede, inden jeg går ud i det, har tabt mig selv. Jeg er fortabt overfor dig, men Du må undgå at tabe mig på forhånd.
Jeg føler sig skyldig i at kræve og ikke være tålmodig nok, til jeg får, men mit indre er i rasende oprør, for Du har rørt ved ting, der er svære for mig og som får mig til at føle mig fortabt og mærke en distance, jeg slet ikke bryder sig om og frygter. Jeg er ked af det.
Lyt til mit hjerte, for det bløder.
Kære -o-
Føler med dig.
Meget.
Det er så umådeligt genkendeligt.
/sandra
Jeg er dirrende, vred og sårbar og kan ikke engang fuldstændigt verbalisere hvorfor og hvordan – det er angstfyldt og skrøbeligt og jeg trænger til at blive samlet op.
Jeg hader den tilstand.