Din
Jeg er ufrivillig urørt og har derfor en voldsom længsel mod dig. Din smag af salt og sødt, din duft af musk og lakrids, din em af sved og sæbe. Dine hænders faste pinefulde tag, dine pirrende bid, din pik der ikke kan være i min mund, dit blik, der bliver fjernt og nært på én gang.
Jeg savner at mærke dig og at blive mærket af dig. At du tager min krop, fordi den er din og ikke tilhører realitetens lunefulde begrænsninger. At du snører mig ind og styrer alt i fysisk og psykisk forstand og at du holder mig tæt – i kort snor – for enden af en pisk og hver nat har jeg ønsket at lægge mig i et imaginært halsbånd, for at få dig tættere på.
Jeg savner mit sind krølle sig sammen og lægger sig ved din fod, min krop give efter og mit begær hige efter mere. Jeg savner de lange nætter og de spontane reaktioner, smerten, sveden, raseriet og glæden. Jeg hader det faktum, der vil gå tid, før jeg kan tillade mig at udsætte mig for den pine, der bringer mig glæde. Jeg savner at være din, som jeg bør være din.
Mine indre skig ekkoer.