- O -

Jeg har for nyligt haft samtaler om slaveri, submission, Gor og 24/7, hvilket har givet anledning til at reflektere over mit eget beskedne ståsted inden for denne del af min seksualitet – min submissive side.

Nogle skelner og deler submissive op i kasser alt efter hvornår, i hvilke sfærer og hvor meget, de er submissive. Jeg kan ikke helt følge denne tankegang, fordi for mig kan submission, underkastelse, slaveri (kært barn har mange navne) anskues på mange måder, alt efter for hvilket øje man placerer kikkerten og i hvilken ende, man glaner.

Hvis jeg skal nærme mig en forklaring, må det være, at jeg generelt switcher i min submission, forstået på den måde at en pæn stor del ligger indenfor min seksualitet, men en del af den ligger også i min hverdag – der er ikke vandtætte skodder, for jeg kan ikke se, hvorledes det skulle kunne lade sig gøre.

Ligesom jeg godt kan gennemkneppe min elskede, alene fordi han tænder mig eller pirre og tirre ham til at gøre frygtelige ting ved mig, fordi jeg ønsker han skal mærke, hvor vild jeg er med de ting, han gør ved mig seksuelt, således kan jeg også i min dagligdag, lade min partner træffe beslutninger for mig og lede vejen på mit domæne, alene fordi jeg tænder på og glædes ved, at se han synes, at jeg er dejlig nok, til han vil bruge den energi på mig.

Men summa summarum er, at jeg føler ikke, at alt dette gør det mig særlig submissiv – fordi det for mig er en del af det store og komplekse, når seksualiteten er en del af kærligheden og omvendt. Det handler om et kønsligt spil mellem min partner og jeg, der er så basalt, at det er banalt. At hvis jeg spørger og det er vigtigt nok, ved jeg han vil give og omvendt.

Jeg forstår trangen til slaveri, til submission, til 24/7 – at lade en anden udstikke rammerne, opfylde ens behov og være allestedsnærværende kærlig alene i sine bud – enhver religiøs, der har overgivet sig til sin religion vil forstå dette. Jeg forstår trangen til at definere, forklare og perfektionere sig selv. Jeg forstår lysten, liderligheden og begæret i at møde sin partner også udenfor de normale rammer for drift og begær.
Men jeg anser mig for at komplekst og mangfoldigt væsen, med at fuldt sæt følelser og behov, og jeg beklager overfor alle jer, der har fundet de vise bdsm-sten, min natur kan ikke passes ned i et foruddiskonteret sæt regler og normer.

Du kan byde, jeg kan lyde, men skal det vare længe, skal vi i bund og grund mødes i livets og kærlighedens kompleksitet – seksualitet eller ej, og der skal der være rum til udvikling, forandring og balance.

Det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan kravle for din fod eller ligge på dit gulv, at jeg ikke kan lade dig bestemme vægfarven eller give dig mine sidste 1000 kr, at jeg ikke kan overgive mig, give dig magten og nyde du tager den. Men jeg gør det, fordi jeg ikke kan andet i det møde, der sker mellem os to – fordi jeg ikke kan andet en give dig mig. Fordi intet andet giver mening.

Mød mig som jeg er, og du kan tage alt.