Eventyr
-o- ved godt Han ikke findes, men i dag, her til aften, savner -o- prinsen på den hvide hest, der kommer galopperende, fordi Han fornemmer en jomfru i nød. Fordi han fornemmer en sjæl i længsel, et sind i tvivl og et hjerte, der bløder.
Prinsen vil trække sit sværd, gennembore dragens hjerte, fjerne al tvivl og tage så varsomt om jomfruens hjertet og puste på det. Han vil bære jomfruen på sine hænder, fordi al den smerte hun har gennemgået har været trættende og Han vil lade sin hvide ganger gå langsomt og duvende mod solnedgangen, mod slottet – hjem.
-o- er træt, træt af rummelighed, forståelse og det gode menneske, -o- har lyst til at være svag som jomfruen og græde sin kvide ud. -o- har lyst til at prinsen på den hvide hest galopperer til hende og ikke til alle de andre jomfruer i nød og -o- ved godt, hun ikke opfører sig særligt jomfruagtigt, men mere som en egoistisk møgtøs, men -o- er faret vild i eventyrland og leder efter den lykkelige slutning.
Der var engang en ensom masochistisk submissiv, der længtes så voldsomt efter Ham og Hans hjerte.