Grænseland
Jeg ved, det var på grænsen og jeg ved, jeg burde have spurgt og et sted ignorerede min stædighed alle de kimende advarsler. Dine ord var lette at forstå og lette at følge, men til tider forråder mit egensind mine intentioner.
Der er ingen undskyldning, jeg er intelligent nok til at håndtere, hvad jeg burde have gjort – mens vanen og den del af mig, der også udgør mig, fortsatte, hvad jeg mente retfuldt var mit.
Du er i mit hjerte og jeg lyttede ikke fint nok efter – det er ikke af mangle på kærlighed til dine ord, men af mangel på kærlighed til mig selv. Til tider fejler jeg hvor det umiddelbart synes nemt og min frihedstrang handler ikke om kroppens frihed men om mit sinds angst for at blive tynget ned og snæret fast.
Grænseland med overspringshandlinger følger med som en del af pakken, det handler ikke engang om et ønske om en straf – at fejle er straf nok i sig selv.
Mit sinds grænser er trukket de særeste steder.