- O -

- o -

Grænser

At have et Ds-forhold eller bare et Sm-forhold, gør forholdet anderledes i nogen henseender. Ikke bedre, bare anderledes. Og denne anderledeshed kan til tider være svær at håndtere, når man skal sætte grænser i ens forhold. For hvornår skal man sætte en grænse som “bund” og når man gør det – overskrider man så ikke i virkeligheden den grænse, der er præmisset for selve Ds-forholdet?

Jeg har nogle få grænser – de omhandler ikke, hvem der må slå mig hvornår eller hvilken seksualitet, vi skal udøve sammen. De er baseret på de livsværdier, jeg ønsker at fylde mit liv med. En ultimativ grænse for mig er f.eks. et umåde forbrug af alkohol. Uanset hvor højt jeg elsker min S’er, så er dette ikke forligneligt med de værdier, jeg sætter højt i mit liv. Ligeledes har jeg grænser ang. familieliv, rummelighed og medmenneskelighed. Men der er altid gråzoner, hvor kærligheden til denne livsstil gør det svært at definere, præcist hvor grænsen skal trækkes – f.eks. hvornår har man et umåde forbrug af alkohol og hvis det nu blot er mig, der definerer at en anden persons forbrug er et umåde forbrug – er det så nok til at sætte en grænse?

For det handler ikke om kærlighed, men om virkelighed. Om alt det, der rent faktisk intet har med seksualitet og BDSM at gøre. Mennesket har to store drivkræfter i sit liv – den kulturelle og den seksuelle. Disse to har gennem menneskets historie stået som to magtfulde modsætninger – og det er min klare overbevisning – at uanset hvor snerpet vi opfatter den kulturelle side overfor den seksuelle, så er der en god logik i, at de to holder hinanden i ave – at det er i spændvidden mellem de to drivkræfter, det mest frugtbare resultat opstår.

Men derfor vil det enkelte menneske også altid personligt på et eller andet tidspunkt stå i dilemmaet mellem det kulturelle og det seksuelle. Og i det dilemma er der gråzoner. Jeg har stødt på én af dem og jeg kan mærke, det ikke bliver let. Det har intet med kærlighed at gøre og alt med, hvordan jeg ønsker mig liv skal forme sig. Det er mit valg og jeg tripper i startklodserne – for kærligheden er der, jeg er der, glæden er der.

3 kommentarer til “Grænser”

-o-

Et indlæg der er værd at tænke over ;)

-o-

-o- du rammer plet.

Jeg nyder selv alkohol, nogen gange mere end jeg egentlig har lyst til at indrømme. Det er i høj grad betinget af sociale samværsformer, som jeg derfor til tider har lyst til at undgå.

Min aversion skyldes ikke så meget det sundhedsmæssige for så meget drikker jeg ikke. Min aversion kommer af min bevidsthed om, at jeg som småberuset umuligt kan være den mand, som jeg ønsker at være.

God uge
Hilsen
Grey

-o-

Kære -o-

Min enkelte erfaring siger mig at det i denne sag er enten eller. Enten kan I blive enige om værdierne eller også kan I ikke. Alkohol er potentielt så ødelæggende og opslidende at I skal være enige om I vil bruge alle de kræfter på at holde leveren kørende. Fortæl ham det, og fortæl ham at det er enten eller. Ikke en anmodning, ikke et krav, ikke et ønske. Men en erklæring om hvad du vil bruge dit liv på og hvad du ikke vil bruge dit liv på. Og stå så fast uden at være stejl.

Med håb om at ikke også du skal få en del af dit liv spildt af en anden.

Skriv din kommentar

(krævet)
(krævet)