- O -

Gennem livet møder man mennesker, man af én eller anden grund knytter sig til følelsesmæssigt. Vi vælger at kalde det kærlighed, min baggrund kalder det karmiske forbindelser, men uanset – så opstår disse møder og menneskets natur sætter straks igang med at skabe lidelse istedet for glæde.

Først og fremmest tror vi, at lykken findes i ejerskab – at glæden ved skønheden eller kærligheden er knyttet til det faktum at vi besidder hinanden. For det andet begynder vi både overfor os selv og overfor partneren, at fokusere på revnerne, på det uperfekte, på det der ikke ér. Meget menneskeligt og meget anvendeligt, når man så vælger at kassere det smukke og rigtige som værende forkert og grimt.

Min primære glæde til Ham, ligger alene i det faktum at jeg har mødt Ham. Jeg har mødt Ham og mødet var godt. Alt hvad Han giver er godt, alt hvad Han er, er rigtigt. Men jeg har ønsker til mig selv – ønsker om hvordan jeg gerne vil leve mit liv, hvilke værdisæt jeg anser for at være betydningsfulde og hvordan nærhed og kærlighed for mig udtrykker sig. Han kan ikke møde dem alle, og det er forståeligt og rigtigt for Ham.

Lykken ligger ikke i at fastholde Ham i en forestilling om mig, lykken ligger i at værdsætte mødet mellem Han og jeg, uanset hvor kort eller langt det må være. Lige nu er jeg i mødet med Ham og det er smukt og rigtigt. Fokus vil være på det smukke og rigtige og så må alle revnerne vente. Den dag vi ikke længere kan møde hinanden, må vi skilles, men det har ikke gjort det mindre smukt og rigtigt – men som det menneske, jeg trods alt er, uanset hvor meget jeg arbejder med mig selv, så kan jeg ikke lade være med at drømme om at mødet varer til enden af dette liv.

Uanset hvor mange tårer der flyder fra mine øjne, så er det smukke smukt og Han er perfekt, fordi Han er den Han er – ændrer Han sin personlighed, vil han ikke længere være perfekt for mig.

Min elskede Herre, alt hvad jeg ønsker mig er, at vores møde beriger.