Jalousi
-o- lider til tider af jalousi, ikke i form af den store grønne drage, men som et lille stik af usikkerhed og frygt. -o- er nemlig klar over at jalousi ikke handler om Hans adfærd men om -o-s egne spøgelser. Men -o- holder også af jalousien, når den kommer fra Ham.
Jeg har just oplevet en lille episode – det var ikke stor og frådende jalousi, men det snertede derhen af og denne gang var det Ham, der reagerede. Nu havde jeg ren ren samvittighed, så det eneste jeg følte var ren forvirring, men det sjove er at hele episoden gjorde mig lidt glad.
Normalt er jalousi ikke et positivt element i et forhold, men da jeg er typen, der skal have kærligheden skreget ind i hovedet til tider og da Han er yderst sparsom med de store ord, så mærkede jeg for første gang et bid, et ejerskab, et krav på mig og mit hjerte slog straks til, som den sucker jeg er efter Ham.
Jeg er nemlig i bund og grund en romantiker, så når Han åbenlyst gør krav på mig (også online) – ja så føler jeg mig (illusorisk?) elsket. Jalousisnerten blev mit usynlige halsbånd – den symbolske handling, der manifesterer et tilhørsforhold. Når Herren sætter halsbånd på slaven og lænker vedkommende, så udsiger han et ejerskab, som slaven ikke kan leve foruden – som jeg ikke kan leve foruden.
Og dog – jeg kan leve foruden, men jeg vil helst ikke. Jeg vil tilhøre, jeg vil gøres krav på, jeg vil styres og alt sammen fordi Han udsiger det.
Jeg vil ejes af dig.
Kære -o-
Ohh hvor jeg kender det, og det er så skønt når det kommer uventet og man mærker det lige pludseligt at man ikke kan lade være med at fryde sig langt ind i sjælen.
God formiddag -o-
Ih det var med et smil jeg læste det her!! jeg elsker jalousi! Især den jeg selv kan føle. Men det er en anden snak.
Der er ganske kort tid siden, jeg så jalousien bruse hos Ham. Først blev jeg arrig, for Han har da virkelig ingenting at være jaloux over. Forvirring… ja!
Da jeg havde tygget lidt på den.. blev jeg faktisk ganske henrykt! Han blev jaloux! Hvilken herlig ting!
Han hader at føle den! Så jeg vil forsøge ikke at sætte Ham i den følelse. Dog skabte Han selv jalousien, og var udenfor mine hænder.
Stille, bukkende hoved for Hans vrede over ubehaget. Men måtte tilstå.. Jeg jublede indvendig! Ikke over Hans ubehag.. Men over at det kunne ske!
Ønsker dig en god dag!!
Det er præcist det – at det kunne ske. Jeg gør mig ikke umage med ikke at vække den, for jeg er det mest monogame trofaste når jeg elsker, jeg ved der intet er at være jaloux over, for hvis jeg føler mig elsket, er jeg opslugt.
Men at det kunne ske – det var et smukt glimt, en kostbar indsigt i hans følelser for mig.