Kom til mig
Han kom til mig igår og det var godt, på den vidunderligt, trygge og kærlige måde, -o- begynder efter 3 dage at savne voldsomt og det er så forløsende at se Ham – min glæde over at mærke Ham, at dufte Ham, at høre og hore Ham overskygger altid den skrøbelighed fraværet har opbygget.
Han sagde, Han ikke kunne genkende mig i denne blog, at skriften ikke afspejlede, hvem jeg vitterligt var eller hvem Han vitterlig var. Jeg kan kun sige, at jeg er så meget mere end denne skrift, at denne skrift udelukkende er fragmenter, der aldrig vil kunne udtrykke det hele komplekse menneske og at hvis man tror, at jeg eller Han er forklaret gennem denne blog alene, bliver man skuffet.
Min skrift er min alene, og alle disse blogindlæg udtrykker et tankefragment, en følelse, en fornemmelse som jeg vælger ud og forstørre gennem et indlæg. I virkeligheden er indlægget en kunstig forstørrelse, der ikke behøver at fylde et voldsomt meget i min dagligdag, så derfor bliver billedet af figuren -o- ofte forvrænget til ukendelighed. Næsten som når pornomodellerne forstørrer deres læber og bryster, bleger deres hår og stønner falske lyde ud – er det personen man ser eller et forvrænget billede, der reducerer personen til ren porno?
-o-s blog reducerer mig til -o-, jeg er meget mere end -o- og hvor -o- kan længes, hige og tigge om elementer, der enten aldrig ville kunne lade sig gøre eller som jeg kun tænder på i det øjeblik, så kan jeg også nuancere, ændre mening eller glemme min seksualitet med jævne mellemrum. Tag ikke fejl, -o- er en del af mig, og alle -o-s tanker er også mine, men -o-s fokus er udelukkende den masochistiske seksuelle følelse, hvor jeg har et helt liv at jonglere med.
Så når -o- udtrykker en længsel eller et savn, så er det som oftest en isoleret længsel eller savn, som jeg som den hele person ofte kan håndtere, men som den submissive masochistiske side af mig – min -o- side næsten kan knække over. Skal man så lytte til -o-? Ja, hvis man vil have min seksualitet til at blomstre, så skal man lytte til -o-, men ræssonere med mig.
Og vil man vide hvem jeg er, skal man komme til mig.