Lede sadist
Han, som er center for -o-s opmærksomhed og glæde, har en tendens til at smide en atombombe i -o-s hjerne. For en del af Hans sadisme ligger i den mentale leg, hvor -o- vrider og vender sig for at være et godt menneske og hvor Han lige skubber hende lidt længere ud mod kanten. Og hans stemme, som -o- er så vild med, får denne snert af kulde og kynisme, der får hende til at gyse let og frygte verdens undergang er nær. Fantastisk hvad en stemme kan gøre ved hendes hjerne. -o- bøjer sig og sukker for at favne og rumme og Han ler, fordi han kan lide at se hende lide og se hende være på kanten til at være ulykkelig. Det er en del af Hans sadisme og -o- glemmer det hver gang.
Men Han sætter også -o- på reelle opgaver, hvor -o-s følelsesregister bliver spændt til bristepunktet og -o- fortvivles, for jo tættere hun kommer på Ham, jo flere ting skal hun acceptere, der grundet graden af tæthed bliver sværere og sværere. For i bund og grund er det jo -o-s lod, at give Ham rum og mulighed for at gøre, præcist hvad Han ønsker at gøre, men -o-s hjerte kan ikke altid følge med. -o- kæmper med jalousi, angst og illusionen om at lykken ligger i at eje eller blive ejet.
Og efter en sådan opgave føles -o-s hjerne som ground zero. Især fordi det i denne omgang handlede om at Han må noget som -o- ikke må. Og Han må alt for -o-, -o- kan bare ikke rumme alt endnu. -o- elsker Ham, men ikke altid alle Hans sadistiske sider og til tider er -o- bare en vrælende usikker kvinde, der vil ha’ ha’ ha’. -o- er ikke stolt af denne side, men anerkender den er der og også er en del af -o-s kærlighedsudtryk. -o- vil ikke miste Ham og -o- vil kæmpe til det sidste.