Nu
For at kunne møde nutiden, må jeg gøre op med fortiden. Gøre op med alle de angstfyldte pletter, der rider mig som en mare og lægger et fordømmende filter over alt, hvad jeg møder nu. Din sadisme er ikke hans, dine ønsker ikke hans, dine motiver ikke hans.
Jeg tror mig selv afklaret og fri, men kroppen bærer en fysisk hukommelse med sig, som jeg ikke kan kontrollere og min glæde over vores samspil bringer erindringer frem, der ikke altid er bevidste eller afklarede. Jeg savner din store hænders styrke, fordi de virker så kølende på mine brændende hukommelse, dit blik, der oplyser selv de dunkle tanker og din stemme, der hvirvler det døde bort. Fordi du er et så manifest bevis på forskelligheden og at du ikke vil det sammen som han ville. Du er ikke ham – du er dig og det er godt.
Jeg har dyrket denne seksualitet med andre og hvert møde har haft en pris – jeg har betalt den, men alligevel løber der renter på de store indlån. Det var så smukt engang, vi ville så meget sammen, men hans sadisme distancerede ham fra mig istedet for at trække mig ind i det blødende hjerte og den eneste der blødte tilsidst var mig. Han har sat sig sine spor, som du er ved at sætte dig dine. En dag ville jeg bare gerne slippe angsten for den pris, jeg uværligt kommer til at betale. en dag vil jeg bare gerne kunne sige, at nu er nu og ikke afhængig af fortids- eller fremtidsspøgelser.
Det er så smukt nu og vi vil så meget sammen – kan vi nå det pulserende og blodige smukke uden at bløde tårer?
Kan du nå mig
nu?
Hilser -o-
Blot lidt citat:
”At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der.
Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre.”
- Søren Kierkegaard (1813 – 1855)
De ord, betyder ganske meget her, måske også du kan få glæde af dem.
Med ønske om en god dag.
sandra{C}