-o- er drømmekvinden
Med denne klare reference til den Herre Greys indlæg, kan -o- kun definere sig selv som drømmekvinden. Ofte har hun stået overfor mænd, der allerede havde defineret, indrammet og inddraget -o- i sin drømmeverden, hvor -o- som en anden Alice følte, hun var gået gennem spejlet.
-o- har weekendseancer og sidder til hverdag i sin egen lejlighed opslugt af job, tøjvask, og alle de ting helt almindelige mennesker er optaget af – men i forhold til Hr. Greys opdeling, så er der to store forskelle. Dels kan -o- sige “jeg elsker dig” uden angst og uden skjult dagsorden og dels spejder -o- ikke i nogen inboks, fordi når -o- har valgt sit tilhørsforhold, så hviler hun i dette, nyder den lykke nuet kan give og tager ansvaret for, at -o- står der, hvor hun nu står.
Tilhørsforholdet bærer ulemper, svækkelser og problematikker med sig, Han er ikke fuldtud perfekt, stærk og entydig og -o- er ikke sexet, velduftende og besnærende hele tiden. Han er ikke tilstede hele tiden og -o- har andre pligter end at adlyde Ham. Alle valg har sin pris og derfor er det for -o- essentielt at kunne finde lykken i præcist det.
Det handler nemlig ikke altid om at vælge mellem godt og ondt, men at acceptere at visse processer tager tid, før man kan se en retning.
-o- er drømmekvinden for den som stiller sig op og ser -o- som den, hun vitterligt er – for den som kan føle sig lykkelig med den tid -o- kan give, men de omstændigheder -o- kan tilbyde, med de vilkår der er ved at acceptere -o- som sin kvinde.
-o- er lykkelig.
Kære – o –
Sikke et smukt indlæg. Jeg er også beæret over, at jeg har været med til at inspire dig.
Jeg er lidt flov over, at jeg på en måde kom til at nedgøre sådan et liv, som du fører. Det var ikke min intention og et liv på den måde opfatter jeg som vidunderligt.
I mit indlæg fokuserede jeg på det umulige – og det var bevidst.
Jeg fokuserede på det værst tænkelige i stedet for at fokusere på det vidunderlige, som rent faktisk også kan ske.
Din beskrivelse af dit liv udvider min horisont.
Jeg ønsker dig en god weekend
Hilsen
Grey
Kære Hr. Grey,
-o- følte ikke sit liv nedgjort, hun blev blot inspireret til at pege mod et andet fokus og det er skam -o- der takker Hr. Grey for at skrive så inspirerende.
mv/
-o-