Råhed
-o- har som regel altid et par blå mærker eller 5 – ikke fordi -o- nemt får blå mærker (selvom de fleste i -o-s omgangskreds tror det), men fordi -o- kan lide rå magt.
Brute force, voldsom sex, at blive revet rundt – kært barn har mange navne og jeg kan lide dem alle. Det handler om at mærke sin partner, ikke kun indvendig men også udvendig. Jeg kan lide det hårde tag i håret, min krop der presses ned med vægt, store hænder der holder mig fast. Jeg kan lide følelsen af at være fikseret, alene fordi han er tung og stor og jeg kan lide, når tårerne presser sig på og jeg er på kanten – af det hele. At mærke tyngden af en træt, brugt krop dagen efter og vide hans hænder har været overalt.
Jeg vil gispe efter mere, kæmpe for at bøje kroppen derud, hvor du vil have den og hvor hjernen slår gnister som en stjernekaster af smertefryd og iltmangel. Jeg vil høre din stemme i øret, der hæst hvisker ordrer ud – og indhalere den rå seksualitet ind i sin rene essens, dens duft af salt og fugtighed, af musk og syre.
Men når man kan lide den slags ting, får kroppen mærker- især blå mærker – og det er ikke alle man har lyst til at fortælle, hvorfor kroppen har så mange mærker, så i -o-s kontekst hedder det sig bare, at -o- meget meget nemt får mærker, men det gør -o- ikke 
Godnat og sov godt.