Sex
-o- skriver sjældent om sex, selvom denne blog omhandler de tanker -o- gør sig om sin sexualitet – og det er ikke fordi -o- ikke bryder sig om sexhistorier, de kan være så ganske inspirerende, – men -o- evner bare ikke at skrive særligt medrivende og levende om direkte sexoplevelser.
Sex er godt, meget sex er rigtig godt og -o- har meget ofte lyst og gerne lyst til det kinky. Mit sexliv er af samme grund som regel frodigt og lystfuldt, men jeg er ikke bedre til at dyrke sex end andre – nogen vil sikkert sige tværtimod. For som alt andet er sex varieret – nogle dage er jeg fyldt af det dersens GRRR… der skal luftes højlydt og jamrende og andre dage vil jeg bare gerne have en kort lille hyggeput, der bekræfter lidt nærhed. Nogle dage kan jeg tage Ham helt ned i halsen og andre dage vil vinklen bare ikke vinkles. Det bølger op og ned, jeg kan være våd og kåd den ene dag og mør og tør den næste.
Så når jeg tænker tilbage på de gange, sex har været særligt godt, så handler det som regel ikke om, at jeg var særlig fræk, havde lak og læder over det hele eller vi bollede i 5 timer med 7 andre mennesker. Så handler det om, at kroppen den dag var åben og varm og Han var det samme. Bevægelserne var de samme, pikkens form var den samme, berøringen var den samme – men vi var ikke de samme. Og hvordan pokker sætter man det ned på skrift, der helst skal beskrive action og udpenslende detaljer.
Men uanset hvad, så avler sex sex – og da det sidste døgn har været fyldt med god sex og Ham, så sidder jeg lige nu og er så ganske månesyg – igen.
Dyrk sex med mig.
Hej -o-
jeg synes det er meget svært at skrive om sex. jeg skriver sjældent om sex faktisk, sådan udpenslende. Jeg er meget bedre til at skrive om omgivelserne omkring det, og om følelserne.
For jeg giver dig helt ret. Sådan er det også her. Den bedste sex er for mig, når jeg kan se på Ham at hen er komplet fuldstændig endegyldigt tilfreds (for en tid). Og det er Han kun, når vi mødes og forenes i en åbenhed som kroppen til tider kan sætte grænser for. For som du skriver, nogle gange er man bare SÅ åben, andre gange så vil kroppen egentlig helst noget helt andet.
Hav en god dag!
P.S. Må jeg linke til din blog?
-o- vil være beæret hvis LilleKvinden linkede, -o- holder nemlig meget af LilleKvindens blog.