Startens vacuum
Langt de fleste der har skabt kontakt via nettet kender til den tilstand, hvor mand og kvinde har mødt hinaden og sympati opstår. Kommunikationen fortsætter og på et eller andet tidspunkt, træder man det næste skridt, det skridt hvor man beslutter sig at afgive et løfte om en begyndelse. Fra dette løfte gives til det realiseres, går der nogen gange et lille stykke tid og et eller andet sted er præcist dette tidsrum ufatteligt facinerende.
Det er tiden, hvor potentialet dirrer i luften, hvor ord har den største betydning, hvor der lyttes intenst og hvor forventningerne truer med at spærre udsynet. Det er tiden, hvor fantasierne spiller den største rolle, hvor længslen bliver manifest og hvor friheden bliver et irriterende ikon over tomrummet.
Savnet bliver en påmindelse om dig, sulten et mærke for årsagen og lysten alt for håndgribelig. Usikkerheden blandet op med drømme skylles ned sammen med angsten for afslutningen inden begyndelsen – det er næsten mere smertefuldt at miste håbet end dig i kød og blod.
Startens langsommelighed er ypppig tortur.