Stemmen
-o- har før skrevet om Hans stemme, der lyder i -o-s øre. Nogle kan se forandringen i blikket og nogen kan mærke det i opførsel. -o- taler om, når Han går i S-mode, finder sin indre S’er frem, viser -o- sin hårde side. -o- kan høre det på Hans stemme, når den får en snert og kulde, når den snerrer ganske lidt og er fokuseret hård. -o- mærker de små hår rejse sig i nakken, fordi Hans stemme i de øjeblikke vikler sig om -o-s krop som en piskesnert.
Hvad Han siger er inderligt ligegyldigt her, for ordene er til -o- alene og giver kun mening i den sammenhæng, men -o- kan ikke lade være med at være facineret af det spil en stemme kan give. Den menneskelige musik, klangbunden i kommunikationen – Hans stemme er dyb, rolig og blød – den er drillende, ironisk og legende og den er iskold, hård og kontakt.
-o- elsker Hans stemme, der er så fuld af latter og ironi til dagligt, den lytter og driller -o- og den er altid i stand til at hive -o- tilbage, når -o- har været ude at vende en tur i subspace. Når -o- føler hun ikke ved noget som helst, så kommer den kærlige tone på, så hvisker Han roligt i -o-s øre og så er -o- lykkelig igen.
Min elskede Herre – tal til mig og jeg ved, jeg er på plads.
Ahh hvor er det skøn læsning -o-
Jeg nyder de her indlæg!