Straf
Han vil helst give smerten som straf og jeg nyder smerten som det den er – smerte. Men når stemmen bliver hård og slagende falder hurtigt, så krymper jeg mig alligevel under Hans slag.
I går faldt de hurtigt og hårdt, slagende og det har været alt for længe siden. Jeg har været skødesløs, ubetænksom og tankeløs viklet mig ind i smerten. Den smerte, der har været væk for længe, så det var ganske vist frydefuldt, men blev også hurtigt smertefuldt. Jeg blev blå og hævet, mens min hjerte summede og mit hjerte svulmede. Hans stemme hviskede i mit øre, Hans krop foldede sig om min og jeg krøllede sammen og smeltede – Han besad mig. Jeg føler mig elsket i sådanne situationer.
I dag har jeg været Ham smerteligt nær. Hver gang jeg forsøger at sætte mig, bliver jeg mindet om Hans tilstedeværelse og jeg elsker det. Hans straf indkapsler mig, jeg elsker, at Han berører mig med sine lyster og krop. Straf mig, mærk mig og elsk mig for det jeg er – din strafmærkede krop.
Din straf – min glæde.