- O -

Når du lukker for den livgivende ilt, så folder min hjerne sig om din hånd, der ligger tungt over min mund og næse. Jeg standser al vejrtrækning af mig selv og glider ind i en venteposition. Du blæser ilt ned i mine lunger og den er endnu mere dyrbar for mig, fordi den først har været gennem din krop. Jeg vælger ikke, om jeg vil modtage det, du blæser det ind og det finder vej til mit indre.

Når du tungt og fast presser luften ud af mine lunger, tømmer jeg mig frivilligt og kæmper kun let for at holde vejret længe nok. Du presser mig en smule mere, nok til jeg mister kontrol men ikke bevidsthed. Du knepper alt ilt ud af min krop og for hvert stød gisper jeg ikke kun pga. manglen på luft.

Når dine faste hænder lægger sig om min hals, er det et bydende kærtegn, der presser sig op mod mine luftbaner, du holder det ikke længe men nok til at rytmen bliver din. Du presser mig op af væggen og nagler mig med den strakte arm, hvor hånden sluttes om min hals.

Jeg bliver let, jeg bliver høj, jeg bliver din.

Skriv din kommentar

(krævet)
(krævet)