- O -

-o- har flere løse tanker inspireret af et indlæg herfra og de er heller ikke voldsomt struktureret – og -o- er ikke psykolog eller en fagperson, der kan gøre sig klog på sindet snørklede kringelkroge. Men gennem tiden har -o- hørt den samme historie gang på gang og det gælder kvinder, der ønsker at underkaste sig en mand. Især intelligente kvinder, der tøver.

Historien ser i råskitse sådan ud. Intelligent submissiv kvinde med bagage dyrker den søde SM leg med lækker S-mand. Intelligent kvinde falder for lækker S-mand og nyder i en periode den vilde leg. Men så sparker følelserne ind og tvivlen begynder at nage – dilemmaet opstår for på den ene side higer kroppen og sindet efter mere af den søde dominans og den farligt tætte forbindelse og på den anden side er tvivlen, om denne person nu vitterlig er i stand til at varetage ens liv og lemmer – om det nu er det rette og om jeg, som intelligent kvinde, nu gør det rette. For i orgasmens stund er det alt for nemt at skrige “ja” til et hvilket som helst krav og i ensomhedens time er det kun naturligt at længes efter den styrke, man har søgt det meste af sit voksenliv.

Langt de fleste begynder at teste grænser – at skubbe, at pirre, at prikke bare lige lidt mere for at se, om han nu reagerer. For hvis han ikke reagerer, er han for svag og hvis han reagerer bare lidt for voldsomt, kan man tillade sig at afskrive ham som et afstumpet svin. Og mens man gør, som de fleste, kører tanken og fantasien. Man vil have det hårdere, man vil gå lidt længere, man vil betvinges og tvinges.

Dilemmaet er åbenlyst og langt de fleste kvinder bliver frustrerede, ulykkelige og i bund og ofte også deprimerede. Selvbebrejdelserne sparker ind – man er ikke submissiv nok, man er ikke dygtig nok, man er ikke nok i det hele taget.

Set med -o- øjne handler det om man har forskubbet sin balance – et menneske er ikke skabt til udelukkende at leve en ensidig del af sig selv ud. Et intelligent menneske skal have flere dimensioner aktiveret i sit liv for at føle sig levende og aktiv.

Så hvis man vitterlig ønsker at leve den ene dimension ud i sit liv i en forstørret form, så kræver det tålmodighed – at man til tider træder et skridt tilbage og at man sikrer sig, man kan blive mødt som det hele menneske man er, selvom man sammen skal udforske særlige dimensioner.

Jeg kan knæle for dig som slavinde, men for din fod ligger et menneske af kød og blod og ikke en todimensionel sexfantasi skabt af os begge. Du kan flytte mine grænser, du kan tvinge mig i knæ – men gør det tålmodigt og i det tempo det bør gøres, ikke i det tempo jeg ønsker at gøre det i.

Måske -o- bare ikke er submissiv nok og ikke fatter hvad der foregår!