- O -

Det går mig på at være unyttig, at være indisponibel, at være immobil overfor dig. Det handler ikke om logik eller om at jeg ikke kan acceptere min krops tilstand. Det handler om, at jeg ønsker at være til rådighed for dig og at jeg ikke vil acceptere andet i mit submissive flig af min personlighed.

At være submissiv er et sødmefuldt helvede – intet mere intet mindre, og det ligger så lige for at udnytte, at misbruge og misforstå. For hvem kan forstå at en kvinde, der i bund og grund ønsker at overgive sig totalt til en anden, også kan være viljestærk, selvstændig og enrådigt? Men at det hele drejer sig om Ham, at hun accepterer at han er center for enhver tanke, der tilnærmelsesvis emmer af bdsm. Og det er skræmmende – irriterende skræmmende, for hvem gider i bund og grund have en kvinde, der ikke evner andet end lade sine tankler viljeløst glide ind om Ham og hans? Og hvem vil i sidste ende vitterligt respektere at den del af ens seksualitet tigger om at blive overtaget? Udnyt hende, hun tigger selv om det!

Men lige så svært, uforståeligt og angstfyldt min submission er, lige så sødmefyldt og vidunderligt er det overfor den rette. Overfor Ham, der kan gribe mig uden at fordømme og uden at misforstå. Ham, der kan rumme alle mine sider og som forstår at de skifter som bladendes farver i vinden. Ham, som favner at submissionen ikke altid opstår indenfor fastlåste rammer, men opstår glimtvis, monomentant i små ryk – ligesom lykke. For Ham er min submission min parringsdans, min kærlighed, mit begær, min kaos pakket ind i handling. For Ham er min overgivelse total, tæt og ganske logisk og udgør en del af vores lystfulde akt. For Ham er det smukt og velkomment og han værdsætter det, for den jeg er – blandt alle de andre ting jeg også er.

Så det er sjældent jeg lukker dette tohovedet monster ud af posen, og udyret kan indfanges lige så hurtigt som det er blevet lukket ud. For det er sjældent jeg finder Ham. Han er lige så sjælden, som min type er. Det kræver Ham, det kræver mig.

Vil du kræve mig?