- o -
Utroskab
Forunderligt som min aversion mod utroskab kan få dig til at være utro mod din natur, mod din trang, mod dit behov for polygami.
Er det holdbart eller stiller jeg utopiske krav, der strider mod dit inderste, som dine tidligere spor påviser?Lover du i spændingens øjeblik, lige præcist det, der vil få det til at dø senere?
Lov mig blot dette, hvis det må ske, så lad det ske fordi det betyder noget for dig, fordi det bidrager med noget, du ikke kunne leve foruden, fordi det ikke kunne være anderledes i nuet. For sker det, er det sket for mig.
For ligesom du vil være utro mod din natur ved at love monogamien, vil jeg være utro mod mit hjerte ved at love accepten.
Kan det fungere?
-o- | fre, 2008-05-16
Skriv kommentar