Angstgruppering
-o- har oplevet at denne blog har været genstand for en voldsom debat startet meget lidt elegant, hvis -o- skal sige det roligt. Men på trods af den voldsomme udmelding kan -o- sagtens forstå de meget menneskelige reaktioner, der ligger til grund for, at man har så meget behov for at skamme andre ud.
Ofte når mennesker samles fordi de har en fælles interesse, sker der det, at man begynder at danne normer for gruppen at beskytte sin egen gruppering. Men -o- er opdraget med et andet livssyn – hun mener jo så bestemt, at når man begynder at klynge sig alt for voldsomt, så mister man det reelt. Så når man begynder at gruppedanne sig for at sikre at man er tryg og beskyttet – ja så inviterer man reelt angsten og hadet indenfor.
Man kan skærme sig så meget at ens nærmeste bliver til de største fjender og man kan lukke sig så meget om sig selv, at man ender med ikke at kunne genkende sig selv i spejlet. -o- tror på “open heart open mind” på” mindfullness”, på kærlighed. Så når man slår -o- oven i hovedet, så ser -o- for det meste gennem ordene og ser det angstfyldte menneske bag, så ved -o-, det er så menneskeligt at ville klynge sig til det, man umiddelbart tror skaber tryghed, kærlighed og varme.
Men grupperingen er en illusion. I kan ikke definere, gruppere eller bestemme jer ud af angsten. Ulvene vil altid være iblandt jer, fordi i inviterer dem – fordi I er jeres egen værste fjende. Og det behøver ikke være sådan – men det kræver man tør se ind i sig selv og se på sin angst med den største kærlighed.
-o- skammer sig ikke, hun elsker – også de som skammer -o- ud – hun ved vi alle til tider er mennesker på godt og ondt og hun elsker ikke sine medmennesker mindre af den grund, men det er ikke ensbetydende med at -o- ikke kan sætte grænser eller mener noget andet.
Så kære læser på denne blog, gør -o- en tjeneste – ikke for -o-s skyld, men for jeres egen. Når I læser noget, I ikke er enig i, se ind i jer selv, spørg hvorfor det vækker ubehag? Spørg jer selv, om -o- mon har skrevet ordene for præcist at vække ubehag hos dig? Hvis I finder dette er tilfældet, så spørg -o- om hun dog mener det, som vækker jeres ubehag og først da, hvis -o- siger ja – dette er skrevet alene for at vække dit ubehag – så spørg dig selv, hvad du kan lære af dette og hvor vigtigt det er for dig som læser? Når du har gjort alle disse ting, så tilgiv -o- at hun blot er et menneske, der til tider skriver tankeløse ting, det vækker ubehag.
-o- kan kun blive klogere.
Kære o,
heldigvis har jeg ikke oplevet en voldsom debat pga din blog, og når jeg sidder og tænker over det, så kan jeg slet ikke se, hvilket af dine spændende indlæg, der skulle kunne vække en (hadefuld) debat – jeg synes nemlig, du skriver pænt og sobert om mange gode og tankevækkende emner
Derfor er jeg så glad for, at du har valgt at fortsætte med at blogge, for du er ikke den eneste, der kan blive klogere
Mange tak for sådan en god og læseværdig blog.
Varme tanker fra
Louise
Som Louise er jeg også ganske intetanende, men jeg har heller ikke fået tjekket blogs og forums i hele to dage…og i det tidsrum kan meget jo hænde ;0) Jeg synes faktisk -o- allerede gør sig ganske kloge tanker om oprørte debatter og debattører :0)
-o- er klog oog har fat i den lange ende…..
Tusind tak til jer alle, -o-s blog blev debatteret heftigt inde på én af de lukkede fora, så nu har -o- lært at hun skal skamme sig og at hun er useriøs. Ak ja, alle de mærkater man opfinder for at dække sin egen angst.