Følelsesmasochisme
2 gange i træk har -o- fundet mænd, der lige før -o- har oplevet en kærlighed, de selv troede var “kvinden i deres liv”. 2 gange har -o- gennemgået processen med at vinde tillid og fjerne angst både hos dem og hos sig selv, så kærligheden kunne blomstre. -o- har stor forståelse for fortid, -o- har selv en fortid, men nogle gange bliver -o- træt.
Træt af at håndtere “hende den anden”, der illusorisk og imaginært spøger i baggrunden og af og til dukker op. Træt at sin egen angst, der udelukkende handler om at -o- ikke føler sig værdig til at blive elsket nok. Træt af at være storsindet, forstående og rummelig. Så har -o- lyst til at sætte sig ned i en krog og tude lidt, mens hun piller i det blødende sår i sjælen.
Det er alt sammen udtryk for -o-s ego, der skaber lidelse hos -o-. Det har i virkeligheden slet ikke noget med Ham eller Ham at gøre. Så det peger dobbelt ind mod -o- som værende lille og grim i sjælen med en ufrivillige følelsesmasochisme. -o- forventer altid det gør ond i hjertet, fordi al erfaring indtil nu fortæller hende at sådan ender det. Men det skal der også være rum til. -o- er blot et menneske og når -o- elsker vækker det så stor en angst, at -o- næsten mister fodfæste for en kort stund og det må man også elske.
-o- er beriget med meget smukke mænd omkring sig, -o- er heldig og lykkelig, -o- lider bare af den sygdom mange lider af “det er for godt til at være sandt” sygdommen. -o- ved at kuren er inde i hendes selv og -o- skal nok finde den.
Kære -O-
Jeg genkender din sang. For første gang er jeg i et forhold med en mand, hvor jeg ikke er den anden kvinde.
Ingen andre står i vejen for mig, og for første gang nogen sinde tvivler jeg ikke.
Jeg fandt ham da jeg endelig fik vendt den sten, der gemte sig så godt blandt mange, og hvor min egen utilstrækkelighed stod printet på bagsiden.
jeg viskede det væk. Med medfølelse over min egen fortabelse. En erkendelse af at de fik mig til at tro at det var min skyld. Men at de løj.
Vejen var lang. Men den var der. og jeg må oprigtigt sige, at jeg vidste ikke at det kunne være sådan her. Så nemt. Så simpelt. Uden tvivl. Fuldbyrdet.
jeg sender dig tanker
freja
øh, forstået på den måde “anden kvinde”, at der ikke lige har været en anden, der var alt han drømte om.
Kære -O-; tak for forklaringen. Det er stadig lidt diffust for mig; men du har lovet flere indlæg om emnet, så jeg venter … med spænding