- O -

-o- har tidligere været mere synlig i denne syndige verden end hun er nu. -o- har debatteret, argumenteret og kreeret alt sammen i kærlighed og med ønsket om oplysning om den seksualitet, -o- nu engang har. Denne blog er skabt lidt af samme grund.

Men -o- har også mødt folk der ikke ville møde -o- med åbenhed, rummelighed og nuanceret forståelse, -o- har oplevet sladder, rygter af de meget grimme slags, chikane og voldelige reaktioner. -o- har rystet dem alle af sig kun lettere rystet over menneskets grimme side, men -o- går i cirkler, støder ind i den samme problemstillinger, de samme grupper og de samme meninger og denne gang orker -o- ikke mere. Hun orker ikke at oplyse, at debattere, at vise sig. -o- ønsker fred og fordragelighed, ønsker at leve sit liv med hjertet forrest og kærligheden i center. Derfor overvejer -o- at lukke denne blog ned.

Der er for mange meninger om, hvad -o- gør og ikke gør og hvordan og hvorfor hun gør det. Der er for mange med store vrede armbevægelser og angstfyldte motiver og det er ikke -o-, der skal forsøge at forklare, at verden bør være et mangfoldigt rummeligt sted at leve i. -o- forsøger blot at sørge for den fremstår sådan for -o-.

Det er en fallit til ønsket om fællesskab og mangfoldighed, men sådan må det være i dette liv. Karma skal nok sørge for at -o- kommer til at kæmpe om det i det næste og det næste igen ;-)

Indtil -o- er afklaret i sit indre – så må alle -o-s læsere have et rigtigt smukt liv, for det har -o-.

Selv denne post vil med garanti blive misforstået, men det må -o- så lære at leve med.

7 kommentarer til “Fordragelighed”

-o-

Jeg misforstår intet – men forstår alt, og er midt i de selv samme overvejelser…

Som du ryster jeg støvet af mine fødder, når sladeragtigt støv kommer i mod mig…

Så spreder jeg vingerne som ørnen og bruger modstanden til opdrift…. mit ønske er at -o- må gøre det samme, og svæve igennem et smukt og kærligt liv.

Knus her fra… maria magdalena.

-o-

Kære – o-
Har fulgt din blog siden du startede… er meget ked af at du vil lukke ned, du har beriget mig og givet mig stof til eftertanke med dine indlæg…….Har hidtil været så glad for at du kunne overse tåberne og de ondskabsfulde og være standhaftig i strømmen af alle de nedlukkede blogs……Men …alting har jo sin tid og jeg ønsker dig masser af glæde og indsigt i tiden fremover.
varme hilsner nynne

-o-

I lige måde -o- – mere forståelse herfra end du aner.

Knus

-o-

Jeg har i tavshed læst din blog og fulgt med på sidelinien i et stykke tid.

Du skriver godt, så pulserende og levende..

Du påvirker mig og mit mod. Jeg opdager ny lyst til udforske skygger og endnu ikke erkendte sider af mig.

Tak for det.

LilleQ

-o-

Kæreste o… Det gør mig uendelig trist at flere tilsyneladende overvejer at stoppe sine skriverier.

Blomster har så mange forskellige former, farver og nuancer, og netop mangfoldigheden gør livet rigt. Den blomsterart som er vores, er smuk, sart og særegen, og den har sin berettigelse i en farverig og rummelig verden…

“And the day came when the risk to remain tight in a bud was more painful than the risk it took to blossom”… Anais Nin

Varme hilsner
Kyria

-o-

Kære alle, måske -o- bare trænger til en pause, måske -o- bliver inspireret nok, indtil da tak for de meget smukke ord, det giver -o- energi og måske energi nok til at fortsætte sine private skriblerier – de udsprang af en hård fødsel, så egentlig burde de overleve.
Lad os se :-) -o- har så smukt et liv for tiden <3

-o-

Kære -o-

Har ikke været den mest flittige kommentator på din blog, men har nydt at læse med. Fat mod og tag en pause. Vi er flere, som holder af dine ord end de få som spredder rygter.

Kærligst
Black Matrixx

Skriv din kommentar

(krævet)
(krævet)