Genkendelighed
Han siger, Han ikke kan genkende os på denne blog og på den ene side smerter det -o- fordi det betyder Han ikke kan genkende en del af -o-s seksualitet, på den anden side er denne blog, som skrevet før, blot et fragment af det der udgør os.
For hvordan skulle jeg kunne beskrive den energi, der flyder mellem os, den lyst jeg har til at krybe både for din fod og på dit skød. Den nærhed, der giver lyst til at indsnuse din duft, følge din huds ujævne flade med min fingerspids, den kærlighed jeg mærker fra dig, når du ser ind i mig?
Når vi er sammen er verden mindre kold, er livet mere meningsfyldt, er samtalen mere rummelig. Når jeg tager din hånd, kan jeg mærke liv og jeg får lyst til at skabe. Når jeg hører din stemme, giver dialogen mening og tosomheden får rumklang.
Og stadig beskriver dette ikke det hele, der udgør det, vi definerer som kærligheden. Det kommer ikke engang tæt på. Så uanset hvad jeg skriver her, ville du ikke kunne genkende det, fordi jeg er ikke dig og mit er ikke dit.
Så tilgiv at jeg kun skriver om et fragment i seksualiteten og glem at du ikke kan genkende det, mød det som det er – min flig af seksualiteten, min skrift – mit -o-.
Meget, meget smukt.