Hvorfor
Hvorfor blogger -o-? Næsten som at spørge “Hvorfor drikker Jeppe”. -o- blogger af mange årsager og sikkert også en del, der ikke er -o- bevidst. Der har været kvinder, der vrissende ikke forstod hvorfor -o- ikke kunne skrive en profil, men gladeligt udleverede sig i en blog. Svaret er at -o- ikke er statisk. -o- har ikke en opskrift til sit hjerte og -o- ofte først erkender efter det er sket. Derfor er en blog en langt bedre profil end nogen profiltekst, derfor er -o- en bedre blogger end hjemmesideskaber eller profiludfylder.
Andre har ment -o- er en opmærksomhedshungrende popularitets “me me me” skøge – dertil kan -o- kun svare: ja.
Andre igen har ment at -o- udleverede sig selv og sine omgivelser, fordi hun i virkeligheden er en social taber, der ikke evner at leve livet ude i den virkelige tunge verden og på visse planer har de ret. -o- udleverer sig selv, men -o- er voldsomt censurerende og I som læsere ser blot en flig af -o-s liv. De som møder -o- ser lidt mere, men kun de som ejer -o-s hjerte har den næsten fulde adgang til -o-. Om -o- er en social taber, det kommer an på hvilket øje der skuer, men -o- er tvunget til at leve i den virkelige verden og -o- flygter ikke fra noget. Men -o- bruger garanteret mere tid foran en skærm end så mange andre – en del af den tid genererer løn.
-o- blogger, fordi -o- kan lide det flow, der er i den fortløbende skrift, den dialog man kan imitere på en blog og det arkiv, der bygges om -o-. En topologi om -o-. Fantastisk. -o- blogger fordi det i sig selv er en læringsproces, der tvinger -o- til at erkende og ved at skrive denne ned, kan andre lade sig inspirere – men dette er ikke det primære fokus. -o- blogger fordi hun er en egocentreret kælling, der kan lide tanken om at hun alene styrer publiceringen og eksponeringen- -o- blogger fordi hun ikke kan lade være, fordi det kommer til at udgøre en del af hendes identitet og fordi hun kan genopfinde sig selv hver eneste dag. -o- blogger fordi der ligger en vane i at vise verden hvad man tænker, tror og føler og endeligt blogger -o- fordi hun også tænker på omverdenen, fordi hun tror sig interessant nok til at andre gider læse med og derved kan -o- sætte sit fedtede tommelfingeraftryk på verden, selv i en ganske anonym form.
-o- blogger for dig
…….og for sig selv.
Og så vi er også nogle der ikke tænker så meget, bare nyder at læse dine ord, og æder den flig du vælger at dele råt. Naivt måske….men det er fedt.
Så tak -o- at du blogger.
knus maria magdalena.
-o- skal ikke retfærdiggøre over for noget hvorfor hun blogger.
Tak til jer begge, -o- retfærdiggører ikke, for det skal -o- ikke, men forsøger at forklare og forstå også overfor sig selv.
Tak for at dele dine grunde -o- – de er ens med mange af mine. Så sæt du bare dit fede tommelfingeraftryk lige midt i min pande *S*
Og -o- pinpointer så godt mange af de grunde som også forklarer hvorfor jeg (og sikkert mange flere) blogger. Og selvfølgelig kan -o- ikke blotlægge hele sit liv, for så vil magien forsvinde. Jeg nyder ordene herinde…
lizzy er glad for at -o- blogger
lizzy
Lige ramt midt på pletten… Vi er vist alle bare selvfede kællinger, der synes vores liv hver især er så enestående på den fede og ufede måde, at verden da simpelthen ikke skal snydes for de erfaringer – for slet ikke at tale om den fantastiske terapeutiske effekt ord på skrift kan have for erkendelsens uransagelige veje.
MVH en kælling, der OGSÅ nyder godt af at læse om andre kællingers selvfede liv.
PS … Godt nok et meget groft sprog… pardon S*… det er super kærligt ment *S*
Du formår at sætte ord på mange af de ting, jeg ikke evner at finde ord for. Derfor er det så givende for mig at læse din blog, og jeg nyder det aftryk, du sætter. Tak.