- O -

Paros spørger hvordan smerte kan blive til noget erotisk – og det er jo et fantastisk essentielt spørgsmål. Det fører til det større spørgsmål – hvad definerer en masochist? -o- tror ikke hun kan svare fuldstændigt her, så der kommer nok flere indlæg om dette emne.

Smerten kan groft anskuet opdeles i det fysiske og det psykiske og som mål i sig selv eller som værktøj for noget andet. Er smerten et mål i sig selv, så henviser det til om smerten i sig selv er lystfuldt, at den kan stå alene (ofte betegner men personer, der fysisk føler lyst ved smerte som masochister). Er smerten et værktøj for noget andet, kan den bruges i sammenhæng, hvor det nødvendigvis ikke fører erotisk lyst med sig – i straffende sammenhæng eller i ydmygende sammenhæng.

Den psykiske del er lige så kompleks som der er masochister – det kan være hangen til submission, at man tænder på ydmygelsen, at man skal tvinges til at blotte det seksuelle plus tusind andre ting og gerne i en pærevælling.

Den fysiske del handler som oftest om at kroppen afgiver endorfiner og adrenalin ved smertepåvirkning og at disse forstærker en seksuel oplevelse. Det er forskelligt hvor meget smerte der skal til, men jo oftere man bruger smerte jo mere skal der som regel til. For de flittige udøvere betyder det ofte at kreativiteten udfordres når der skal smertepåføres, fordi der er en grænse for hvor meget kroppen kan håndtere – selvom -o- har set endog voldsomme handlinger.

Men det interessante er jo ikke de kliniske forklaringer på smerten, men den psykodynamik, der er så forskellig fra person til person. -o- kan kun tale for sig selv, så det vil hun fortsætte med.

For -o- er smerten en manifestation af Ham, det skaber et nærvær og en sanselighed både fysisk og psykisk. For det første handler det om at Han træder ind og materialiserer sig selv for -o-, dvs. han via smerten gør krav på alle -o-s sider, ikke kun via de søde og blide, men også via de brutale og hårde påvirkninger. For -o- er der ikke noget mere sexet end en krævende mand, fordi Han kræver præcist -o- og at -o- vækker disse lyster i Ham. -o- kan blive hel svimmel ved et fast greb om halsen, en bestemt lussing og et tag i håret – og det skyldes ikke kun at disse ting har en fysisk påvirkning men endnu mere at de har en psykisk, hvor -o- overgiver sig og forløses. For -o- bøjer sig psykisk for Hans dominans og accepterer Ham som hendes ejer. I denne handling spiller -o- det symbolske på banen – tillid og kærlighed bliver present. For når Han påfører smerte og -o- accepterer den, så er det fordi -o- accepterer Ham som værende styrende og dette sker i tillid baseret på kærlighed.

Fysisk bliver -o- nærværende, kroppen manifesterer sig meget konkret og det erotiske indtræder dels som en indlært reaktion – under og efter smerte kommer en seksuel påvirkning, ligesom -o- kan fornemme at Han nyder at påføre smerten. Men det erotiske indtræder også som en direkte effekt af smerten, og denne er ikke altid til at forklare. Men smerten i sig selv kan påført erogene zoner være forstærkende i ophidselsen. Med megen smerte fører der nogle gange en art “rus” – grundet et højt niveau af adrenalin og endorfiner, denne “rus” forstærker også en ophidselstilstand hos -o-s. Endeligt spiller -o-s submissive siden ind, dvs. mentalt finder -o- stor nydelse i at udvise udholdenhed overfor smerten, kan hun udholde viser hun hermed Ham sin kærlighed, hengivenhed og accept af ejerskab. I underkastelsen ligger en metal tilfredsstillelse, der ikke direkte er seksuel men som forstærker den seksuelle akt.

Så samlet set i en seksuel kontekst ser -o- smerten som en værktøj, der på linie med andre udtryk opbygger et klimax. Fordi det samtidigt er en smule anderledes end det almene sexudtryk, så skaber denne lyst også til tider en tæt forbundethed til den anden part – en forbundethed, der kan forveksles med kærlighed og/eller kan medføre en direkte emotionel afhængighed, fordi den seksuelle oplevelse kan være meget kraftig, hvis den er succesfuld.

Så midt i al smerten, har -o- lært at der skal være kærlighed tilstede, ikke kun kærlighed til smerten, men den rene, rå uforfalskede kærlighed og den er vigtigere end hvordan og hvorfor smerten påføres. Men -o- har som regel fået hvad hun bad om også selvom Han har styret hendes tiggeri. -o- vender tilbage til dette emne, forhåbentligt med en mere struktureret tankegang.

Undskyld!

3 kommentarer til “Kærlighedens smerte I”

-o-

Hej -O- og tak for at du tager emnet op.

Som sagt tror jeg at jeg kan forstå den psykologiske fryd ved underkastelse, at lade sig prisgive totalt og være komplet til rådighed.

Jeg har selv fantasier om at blive bundet og overlade mig selv til en andens lyster. (Har desværre ikke prøvet det … endnu ;-)

Men smerte …!? Måske forstår jeg, at smerten kan indgå som led i det psykiske spil, der handler om at hengive sig i ekstrem grad til den elskede – og at give vedkommende fryden ved at påføre smerten.

Iøvrigt forestiller jeg mig, at man mere eller mindre langsomt vænner sig til smerte, som du også skriver: mere vil have mere.

Nåmen, Kloge-aage skal nok holde igen med sine tanker, mens han følger -O-´s fortællinger her på bloggen

-o-

kære paros.
-o- er ej heller meget klogere, så paros skal endelig tale med – sammen ved vi meget mere end enkeltvis.

-o-

-O- er sød.

Skriv din kommentar

(krævet)
(krævet)