Slavindeblogs
Hende den anden skrev et indlæg -o- har gået og tygget på i et stykke tid. Har vi på bloggen en forpligtigelse til at beskrive bdsm nuanceret – eller som en af kommentatorerne skriver vi med et formål?
Alle blogs har vel et formål og dette kan være forskelligt fra person til person. Opmærksomhed, dialog eller exhibitionisme er drivkraft for en personlig skrift, der mere eller mindre filtreret flyder ud i det ganske cyberland.
Men tilbage til hovedbudskabet, er vi for unuancerede, maler vi et skønmaleri – hvor selv de hårdeste, tåbeligste og mest åndede ordrer bliver til sukkerknalde med candyfloss på? -o- vil gerne give sine læsere den kredit, at hun tror de er i stand til at forstå den begrænsing sproget og blogformen har. At -o-bloggen ikke kan og skal beskrive det hele menneske og at -o- kun er et særligt udtryk i et hjørne af en kvindes seksualitet. Omvendt er det ganske rigtigt, at læsere kan få det indtryk at alt er evigt solskin i et pletfrit sind og slet ikke forstår at denne seksualitet grundlæggende fungerer som andre seksualiteter – den er bedst med den man elsker. Og hvordan man elsker eller vælger sin partner er individuelt. -o- kan ikke basere et forhold på bdsm alene, dette er forsøgt og det gik ikke godt. -o- vælger også gerne sin partner udfra andre kriterier end den seksuelle, fordi -o- finder, at sex er nemt mens kærlighed er svært.
Dette skal ikke få -o- til at afvise at nogle ville vælge med seksualiteten forrest, og -o- skal ikke dømme den slags valg. -o- skal heller ikke afvise at der både findes naive slavinder, misbrugende S’ere, hard core Dominaer og useriøse masochister, men uanset hvad, så kan en blog ikke foregribe alle tænkelige afskygninger af misforståelser. Ligesom nogle tror at pornografiens afbilledning af det seksuelle er reelt, ligesåvel er der læsere der tror at bloggens ord repræsenterer det fulde menneske.
-o- beskriver sin seksualitet her og det kan være unuanceret at beskrive glæden ved at sidde ved Hans fødder – ikke engang Han forstår altid hvad det handler om, fordi glæden kan være udsprunget af eller blandet op med 1000 andre følelser og nuanceret på 1 million måder – men ikke desto mindre er det glæde.
Endeligt så er der også den mulighed, at for de som har den submissive seksualitet og som favner den med en klog livspartner – i bund og grund er lykkelige – er det så forkert at tro på?
Nej, det er absolut en mulighed at tro på at slavinder, der lever i et fast forhold med en livsklog partner, er lykkelige. Og på at han, som har en smuk slavinde, også er det. Ingen tvivl om det.
Men lykken er jo ikke en lang glædesrus og der vil opstå divergerende meninger, også selvom slavinden er ejet. Hun er da stadig et selvstændigt menneske og ikke en kopi af ham. Når jeg læser om uddannelsesforbud og vægtkontrol, om at mor ikke sidder i møblerne, men på gulvet og den slags yderligheder, tænker jeg bare mit. Folk må jo indrette deres liv som de vil, men de har også et ansvar for det menneskesyn de giver videre i kraft af deres handlinger.
Lige netop den med at læsere tror at en blog er et billede på bloggerens liv, personlighed og det hele, slås jeg med endnu en gang. Og hver gang skuffer det mig. Grusomt. Jeg gad virkelig godt vide hvordan I andre singlekvinder dealer med den konsekvens af at have en åbenhjertig blog.
-o-s konsekvens er ikke voldsomt stor, da -o- ikke har behov for så megen irl-kontakt med sine læsere. -o- har et helt og fuldt liv og denne blog er blot en sidebeskæftigelse og ikke en indgangsvinkel til kontakt.
-o- vælger at tro, at Herrens lykke ligger ikke i en smuk slavinde men i at have et forhold til et ægte menneske
og netop fordi slavinden er et selvstændigt menneske, så er vægtkontrol, gulvsidning og den slags et valg også taget af slavinden. Finten er blot at hvis man er submissiv, så er der reelt ikke så meget valg, så siger hjertet “gør” – når ordren falder. Derfor kræver det kærlighed og fælles fodslaw så at sige, at leve i et D/s forhold.
Man giver altid et livssyn videre og ofte er -o- uenig i det livssyn, der gives videre – hvadenten det er politisk, religiøst eller seksuelt. Men sådan er verden mangfoldig og -o- har ikke ansvar for andres liv og livssyn, men kan kun markere sine egne grænser uden at fordømme andres.
Jeg bruger heller ikke bloggen til kontakt – jeg prøver at være lidt tys-tys omkring den, når jeg møder nye mennesker, men på et tidspunkt får de adressen og efter noget tid har vi problemet: han tror at det er hele mit liv der ligger der. *suk*
Nåh, men jeg er vel for så vidt enig med dig, omend jeg synes at man som voksne ansvarlige individer har pligt til at tage hensyn til de børn, der også er en del af hverdagen. BDSM er altså ikke for børn – og måske endda ikke for teens heller. Det kræver en abstrakt tankegang og en evne til at “vende tingene”. Det kan man nok først i midten af tyverne, imo. Men ja – folk skal da leve deres liv som de ønsker det. Når de også bare tager ansvar for de konsekvenser deres valg også har.
Kære -o-
Dine måde at formulere netop dette så svære emne på er helt eminent…
Tak
fannie
Så må også jeg heller efterlade et par ord her… da jeg er slavinden under vægt kontrol, og (misforstået) uddandeses forbud. (Det var kun den nævnte uddandelse Herren ikke godkendte, Han forbyder mig ikke uddandelse, men HVIS Han gjorde, var det også sådan.)
På min blog er jeg kort og godt forpligtet til Intet, kun mit eget moral kodex sætter standarten. Jeg er fri til at dele hvad der er MIN personlige overbevisning, og MIT liv, for det er jo MIN blog, og det gør jeg så fra MIN vinkel – selvfølgelig
Men jeg forsøger ikke at nedgøre andres holdninger selv om de er modsat mine egne…
Jeg føler mig ikke forpligtet til at male et nuanceret billede af mit liv, for at læsere af bloggen skal få “hele mig”.
Jeg invitere folk med på indersiden af mit hovede- kort og godt – deler måde skidt og kanel – men risiko for at ukyndige kan diagnosticere mig som psykisk ustabil – afviger- eller personlighedsforstyret – med andre ord jeg blogger ikke for at tage hensyn til hvad andre tænker og mener om mig.
Hvis min blog skulle tjene et formål ud over at være den selvterapi den er tænkt som, ønsker jeg netop at efterlade et billede af at mit slavindeliv er mere end candyflos på sukkerknald.
Men når jeg så blogger ucencureret om fustrationer om uddandelse, udfordringer ved vægtkontrol o.li. bliver jeg lyn hurtig “stemplet” som hende der går i ekstremer. I den forbindelse har hjemmeboende børn flere gange været nævnt som “måske udsatte for overlast” af div. læsere i kommentartråde og blogs – med andre ord, folk læser og udlægger hvad de vil.
Forpligtigere det mig så til efterfølgende at blogge om mit job- den selvstændige kvinde- hende der leder og fordeler – og finder den autoritet hun bære jobmæssig både naturlig og velbehagelig, hende der som eneste kvinde sidder i bestyrelse med mænd- for på selvretfærdigvis at overbevise læserene om at jeg har både hjerne og selvstændighed.
Eller er jeg forpligtiget til at blogge om mine børns ve og vel og mit vanilie liv for at forsikre læsere om her ikke er tale om børnemishandling.
Min blog er min, her maler jeg mit billede af mit slavindeliv, og min bdsm livsstil – helt uforpligtet, med kant som jeg kan li´, og unuanceret hvis jeg er i det hjørne – altid uforpligtet af hvad andre tænker og mener og udlægger.
Så må de kalde det alt fra ekstremt til candyfloss på sukkerknald
Godt indlæg -o- Tak for det…
/maria magdalena.
Det er dejligt at se at den post jeg skrev der, har sat gang i et par tanker.
Det er nu heller ikke fordi jeg er så frygteligt uenig med det meste af det I siger om jeres forhold til bloggeriet og nej, jeg mener ikke I er forpligtede til, at male et billede af hele mennesket, der er bestemt emner jeg ikke selv vender på min egen blog af forskellige grunde.
Jeg syntes blot tit det kommer til at lyde somom I aldrig græmmer jer, bare en smule eller syntes det hele bliver lidt for meget. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig at det ikke sker, men det fremgår kun svagt – hvilket ER et valg I har, naturligvis, men det påvirker den måde jeg selv læser det på og jeg kan forestille mig, hvordan det kan påvirke andre mindre erfarne læsere.
Men selvfølgelig skal I skrive hvad I har lyst til – og jeg nyder da som regel også at læse med og smække en fræk kommentar eller to ind i mellem
God søndag:)
-o- udstiller gerne sin vaklen, sin tvivl og sin sorg også ved denne seksualitet.