Uden Ham
Tut erklærer hun kun er lykkelig, når hun er en hengiven og lydig tøs og er så ganske ulykkelig, når Chefen rejser. -o- kender det alt for godt. -o- er lykkelig, når hun er Ham nær, når hun kan dufte Ham og høre Hans små lyde. -o- er faktisk voldsomt afhængig af at være Ham nær og blot en enkelt dag uden Ham, gør -o- ganske ulykkelig. Det hænger ikke så meget sammen med -o-s trang til BDSM, heller ikke at -o- er submissiv og lydig (på trods af en enkelt svipser i går nat, fy, -o-) eller at -o- kan lide at få smæk. Det hænger sammen med at -o-s hjerte kryber så tæt på Hans, at hun sværger, det næsten slår i takt. Så når Han smerter, så smerter -o-, når Han glædes, så glædes -o-.
Og netop dette styrker -o- submission, for hun kan mærke når Han ikke glædes og -o- vil så gerne glæde Ham. Hun vil flå huden af sin krop og piske sin sjæl for at glæde Ham, hun vil slå 17 knuder og krydse vildsomt ukendt terræn for at være Ham nær. -o- sætter en ære i, også i det helt almindelige dagligdags liv at være en kilde til glæde, menneskelighed, hjertelighed både seksuelt og som Hans kvinde. Han skal være stolt af -o-, Han skal kunne lægge sit øje på -o- og føle glæde. Så trives -o-, så føler -o- hun lever. Så den allerstørste straf man kan give -o- er distance.
Han skal snart være væk i lang tid, Han skal ud i verden, mens -o- skal vente herhjemme. Og vente vil -o- mens hun langsomt går i stykker indeni, fordi hun ikke opfylder, det hun selv føler hun bør opfylde. Velvidende at så snart hun ser Ham igen heles det iturevne. Men smerten, smerten ved ikke at være Ham nær er næsten ubærlig og -o- må hærde sig selv for ikke at gå itu allerede på forhånd.
Uden Ham er -o- ikkeeksisterende.