At hade sin Herre
Når man elsker meget højt, så frygter man også at miste. -o- ved godt at det er hendes egen angst og at fastholde ikke hælper, men alligevel føler -o- den grønne drage bølge ind over sig i sjældne øjeblikke og i sin egen afmagt får -o- manet et afmægtigt had frem til sin Herre.
Hadet er ulogisk og flygtigt, men opstår når Han afviser -o-. Så snerrer -o-s lille forkrøblede sjæl og trætheden henter fantasimonstre frem, der får -o- til at frygte endnu mere. Frygte at Han bedrager -o-, frygte at Han hellere vil være sammen med andre end -o-, frygte at Han forlader sin -o-, der derefter intet vil være eller føle. Frygte at -o- endnu engang må samle sig selv op og genopfinde sig selv.
Se -o- frygter hverken fysisk smerte eller aparte perversiteter, -o- frygter alene at Han ikke elsker og vil have sin -o- og han derfor bedrager og forlader -o-. Dette er -o-s achilleshæl, hendes svaghed og torn i hjertet. -o- er podet med dette allerede fra før -o- kan erindre bevidst. -o-s krop kan fysisk blive dårlig alene ved at dvæle ved denne tanke.
-o-s Herre fik en pludselig kontakt til en tidligere hjertekær i weekenden og da -o-s Herre frabad sig -o-s selskab i aftes og lukkede alle kommunikationskanaler, så er -o- så såre svag som menneske, at en indre film straks begyndte sin kendte afspilning, med det resultat at et voldsomt had og vrede opstod. -o- ville være stolt og kold men ender altid med at erkende sin svaghed og kærlighed. -o- kan ikke vende sin Herre ryggen og slet ikke når det er -o-s egen frygt, der maner billeder frem.
Men -o- finder Hans leg med -o-s følelser grusomme og langt hårdere end nogen fysisk straf.
Af frygt opstår had. -o- kan være sin egen værste fjende til tider.
Tænk sig at lukke sig inde med samtaler med sin tidligere hjertenskær og frabede sig selskab af sin nuværende.
Undskyld mig, men jeg syntes det er ufølsomt på den helt forkerte måde.
Jeg har selv en mand der gerne taler med andre og såmænd også har haft sit sjov. Men han har været åben herom og indviet mig i det og aldrig afvist at jeg deltog eller var der imens. Det syntes jeg nok bare ikke – slavinde eller ej – at man kan byde den anden.
Men -o- ved vel at tankerne er hendes alene …
Jeg ved godt, at -o- elsker betingelsesløst, men -o- er blot et menneske som alle andre … og tankerne er man ikke selv herre over!
-o- vil gerne understrege at -o- skriver om sin egen frygt, ikke hvad der reelt er sket. Herren fik en mail fra en tidligere hjertenskær, men det hænger ikke nødvendigvis sammen med at -o-s selskab blev frabedt. Dette er -o-s sammenkædning og tegn på -o-s angst.
BrainOnFire har ret, -o- ved at tankerne er hendes alene. -o- er såre menneskelig.
Kære -O- der er dem der mener at jalousi er en projektion. Altså at det er egne følelser der tillægges den anden. Jeg ved godt det lyder provokerende. Men tager man projektionen tilbage. Og siger, ja. “JEG” (ikke ham) er et menneske af kød og let antændeligt og varmt blod. Ja, “JEG” (ikke ham) kan SE og PÅVIKRES af andre end min elskede.
Kan man tage den projektion tilbage og erkende disse sikkert totalt forbudte sider af sin egen personlighed. Så forsvinder jalousien.
Det er også det BrainOnfire siger – at tankerne -om Hans lyst til en anden – ikke er Hans, men dine.
Jeg er ret sikker på det virker. De krav du stiller til din egen “renhed” og troskab selv i tankerne er måske lidt for strenge. Herregud – hvis I skal være sammen resten af jeres dage – så er det da gudskelov sådan, at man nogen gange (masser af gange) vil opleve andre menneskers lys som meget stærkt og tiltrækkende. Heldigvis. Det behøver jo ikke betyde at man er utro. Bare i live.
Kh/Irene
irene har ret og -o- ved det godt. -o- er bare et svagt lille menneske af og til og så rækker de smukke tanker ikke så langt. Heldigvis er -o- blevet meget bedre til at tøjle sin egen angst.
Og både Han og -o- er voldsomt i live <3