Normen om biseksualitet
Debatten går i det danske bdsm-land om de mange biseksuelle submissive kvinder reelt set kan kalde sig biseksuelle. For rigtig rigtig mange submissive kvinder erklærer sig biseksuelle – gerne i takt med Herrens ønske om mere end én kvinde. Rigtig rigtig få Herrer erklærer sig biseksuelle, og de få der kunne have en sådan slagside lader den svinde ind i takt med at “Masterrollen” vokser.
Reelt bør der være en lille overvægt af kvinder, der både dyrker sex med det andet og med det sammen køn, hvis vi konsulterer meningsmålinger og bl.a. amerikanske undersøgelser. Biseksualitet er nemlig som navnet siger en reel seksualitet ligesom homoseksualitet og heteroseksualitet og som seksualitet, er den ikke voldsomt udbredt i forhold til heteroseksualitet.
Dyrker man sex med det samme køn fordi en Herre siger man skal, fordi man som submissiv siger ja til alt, hvad der diskes op med, fordi normen dikterer det, endskønt man ikke føler for det, fordi det kunne være sjovt at prøve en enkelt gang, fordi man skal bevise et eller andet for en eller anden, ja så er man ganske enkelt ikke biseksuel. Man er sikkert en hel masse andet – det kan over tid udvikle sig til en reel biseksualitet – men man er allerhøjst bicurios (binysgerrig) – også selvom der er dominans eller andet BDSM-præget blandet ind. Men mange er ganske enkelt bukket under for gruppepresset i den lille miljø – hvor normen (og ofte kravet) blandt submissive kvinder er en synlig reklameren efter det samme køn (sat retorisk på spidsen).
Det seneste snedige udspil jeg har læst var et forslag om en ren objektivisering af den 3. part – uanset om det er en af samme eller andet køn. Argumentet er at den tredie part alene i kraft af sin rolle som potent tilfredsstiller neutraliserer sit køn i en grad, at det for det enkelte skulle være ligegyldigt med kønnet, for lysten tillæres med fokus på det seksuelle og ikke kønnet og i særlig snedig grad i BDSM-forhold, hvor fokus endog kunne være den Dominerendes lyst og ikke engang ens eget. Men er dette korrekt og (den dominerendes) lyst det eneste fokus, så kan submissive kvinder med samme argument tillære at dyrke sex med en hund – alene fordi en hund også kan sige neutralt at kunne tilfredsstille én seksuelt. Men at få orgasme af en hund vil for de fleste ikke kunne betegnes som en neutral lysttilstand – også selvom fokus virkeligt blev holdt skarpt på den Dominerendes lyst.
Så min påstand er – nej man kan ikke objektivisere sig fra det repræsenterede køn, uanset hvor blindfolded, domineret og lydig man er. Liderligheden kobles op på kønnet og naturligvis vil basale fysiske signaler kunne fremkaldes, hvis det seksuelle er vakt, men den seksuelle oplevelse vil desuagtet være konstrueret gennem kønnet og kønnet vil til en hvis grad definere lysten og liderligheden.
just my 2 cents
Et rigtigt spændende indlæg du er kommet med der. Jeg har siddet og læste det frem og tilbage et par gange nu og jeg kan kun give dig ret – at kunne gø gør ingen hund alene.
I øvrigt tror jeg at ren objektivisering er ønsketænkning der muligvis kan opnås til en vis grad – men kun til en vis grad. Det er efter min bedste overbevisning ikke muligt i et koncensuelt miljø at udradere de inderste reflekser.(gælder vel egentligt for et hvilket som helst miljø??)
At være seksuel er for mig at have trang til – at være biseksuel er at have TRANG til begge køn.