Blod
-o- ser blod overalt hvor hun færdes i denne lille bdsmverden. Det er somom blodet skal bevise berettiget eksistens. Jo mere man bløder, jo mere ér man, jo mere lyster man, jo mere bløder man ord og billeder og jo mere fylder blodet den selvlysende skærm både i det ydre og det indre – en trend er født i lyset af den Hollywoodske candyfloss vampyrisme.
-o- bløder, hun bløder tid, hun bløder hjerte, hun bløder ord på denne flade. Der er ingen smæk eller kinky scener, men hjerteblodet flyder ud af et åbent sår som -o- alene forsøger at stoppe til med undskyldninger, tårer og vrede. -o- forsvinder lige så langsomt, bliver mere og mere gennemsigtig, mens hun fortvivlet forsøger at holde fast i ét eller andet der giver -o- en berettigelse. Der er ingen reb, ingen smerte, intet nærvær og -o- kan derfor ikke eksistere. Tilbage er kun en svagt dunkende pulsåre – der indikerer liv et eller andet sted og hjerteblodet, der siver.
Men den slags blod giver ikke eksistens i bdsm-miljøet. Den slags blod er ikke rødt nok, visuelt nok, kødeligt nok.
-o- bløder usynligt men inderligt.
Sender varme og nærvær og gode tanker. Bløder selv, men hjertet banker stærkt…rette tid kommer igen.