Flå huden af mig
Til tider får jeg trang til at flå min hud af for dig, så du kan se mit blødende kød og bankende hjerte slå for dig, så du forstår hvor meget jeg længes efter dig når du er væk. Så vil jeg smide min ham, så jeg kan opløse mig og lade min atomare masse demontere sig for molekyle for molekyle at søge mod dig.
Til tider vil jeg flå huden af mig, så smerten kan dunke mod min pandeskal, så længslen mod dig kan drukne i den røde flod af hvinende jag, så alle mine vener og sener er blotte så svagt mod dig. Så smerten over dit fravær ikke længere kan matre mig mere end jeg selv er i stand til at pine mig selv.
Til tider flår du huden af mig, så jeg står nøgen og blødende og kan ikke skjule min kærlighedsangst for dig. Så løber mit røde blod i en silende å mod dine fødder og jeg kollapser af længsel mod dine arme, din duft, din smerte og din saft. Så står jeg og vånder mig i al min nøgenhed og føler mig så uendelig skrøbelig.
Jeg vil udholde al den smerte, jeg føler, når du flår min hud – for kærligheden lever mellem hvert åndedræt og jeg vil ikke miste et eneste nannosekundt. Herre, flå huden af mig – lad mig flå mig for dig.
Smertende smukt og hudløst… Tak fordi du deler kære -o- *s*
Så dyb en længsel, så dyb en kærlighed … Så tæt på vanvid, så tæt på livet …
Jeg nyder dine smukke ord … Nyder din ærlighed …