Fyld
Vi fylder vores liv ud, os selv ud, vore kalendre ud – bare ikke med det, der virkeligt er vigtigt. Vi skændes og fyldes op og ud af angst, af vrede, af gråd. Vi fylder os op med floskler og fraser – med forestillinger om værdier, fantasier, ideologier, men vi fylder ikke hjertet ud.
-o- forstår ikke hjørner af bdsm-verdenen, der på den ene side gerne vil være så privat og lukket og på den anden side ikke kan skynde sig nok med at vise verden, de har fundet deres seksualitet og at andre må og skal bevidne, deltage, berigtige og beja’e. -o- bruger nogen gange tid på at spekulere på om -o- overhovedet kan betegnes som bdsm-udøver. Om den sex -o- får er så forskellig fra vanilliesex, om den smerte -o- nyder er smertefuld nok, om -o-s monogami er atypisk og om -o-s ufattelige ulyst til at dele sin seksualitet visuelt med resten af denne verden diskvalificerer -o- fra det gode selskab?
Når -o- får sådanne anfald er det eneste -o- sidder tilbage med, erkendelsen af at den tid hun har brugt på at spekulere på noget så ligegyldigt, får -o- ikke tilbage og den kunne have været brugt på f.eks. at bage et godt brød.
-o- bestemmer selv hvad hun fylder sit liv med.
Meget tankevækkende indlæg. Giver virkelig stof til eftertanke.
Kære -0- Det er jo så sandt, så sandt… det hele behøver måske ikke være så kompliceret og den indre balance kan tit genvindes ved netop at gøre noget ret enkelt og meningsfuldt. Det er livskunst
Kh. Irene