Kampdag
Det er kvindernes internationale kampdag og alle steder er det generel forbigået med et skuldertræk bortset fra bdsm-verdenen, hvor det har affødt lange debatter om det burde afskaffes, om det er af det onde eller det gode, om mænd og kvinder bør være lige, om kvinder overhovedet bør kæmpe?
Det er ingen hemmelighed at jeg går ind for ligestilling – i enhver henseende, så her kommer mit kampmanifest til ære for den 8. maj.
Jeg vil som kvinde have lige ret til:
1) At have min frie mening
2) At udtrykke mig frit i et fordomsfrit rum seksuelt, politisk og religiøst
3) At blive hørt og taget alvorligt
4) At have samme rettigheder og muligheder som mænd
Hvis disse punkter basalt set er opfyldt, så er jeg ret beset ligeglad med om folk vil slikke pik, være uligestillet, synes kvinder permanent skal ligge på knæ, synes andre skal rette sig efter ens egen mening etc. For da er rammen, at man har retten – uanset køn – til at leve sit liv i frihed og at forvalte den frihed efter eget forgodtbefindende.
Ser man basalt på statistikker – også i den vestlige verden – så er det stadig kvinder, der slås ihjel, der primært er ofre for vold i hjemmet, der stadigt overvejende har en lavere pensionsopsparing, ofte et dårlige socialt netvæk og er majoriteten i de lavtlønnede jobs. Det har intet med hvordan man ønsker at udleve sin seksualitet – det har intet med om man er til BDSM eller ej, men jeg synes det er forbandet naivt ikke at kunne skille æbler fra bananer ved at tro at ens seksualitet værdimæssigt, lystmæssigt og strukturelt skal lægge normen for en hel køns skæbne.
Så kære BDSM-kvinder – slik pik så det sprøjter, knæl og gør alle de ting I nu gerne vil gøre også den 8. marts – men gør mig den tjeneste at tænke bare lidt ud over jeres egen seksualitet. Der er kvinder der kan lide at styre – der er kvinder der er til kvinder, der er kvinder der slet ikke har overskuddet til at tænke på sex, fordi de skal håndtere 3 børn og et lavtlønnet fuldtidsjob – alene og der er kvinder, der sidst de slikkede pik, gjorde det fordi det var bedre end et par på skrinet.
Kvindernes kampdag har sin berettigelse, fordi mænd og kvinder på et helt basalt socioøkonomisk plan stadig ikke er lige. Og så kan jeg sagtens rumme at jeg samtidig lige har bedt min Mand – som jeg i enhver henseende forsøger at tjene – om at pine mine små bryster. For det har jeg gjort, fordi Han på det helt basale plan undertvinger mig – ikke fordi jeg er kvinde, ikke fordi jeg ikke er ligestillet – men fordi jeg har friheden til at bede ham om det – uanset mit køn.
Tak kære -O-
Jeg kan kun erklærer mig fuldstændigt enig i dine ord. Jeg har som dig også læst de andre indlæg og siddet tilbage med hovedrysten. Det er ikke kun naivt, men også dumt ikke at anderkende den historiske sammenhæng, den samtid vi lever i og se ud over egen næsetip.
Jeg håber dine bryster nød din mands kærlige behandling. *S*
Kære -O-
Hørt, hørt
vel talt!
/Irene
Er helt enig med dig!!!
Jeg er glad for, at du tog dig tid til at skrive dette indlæg, for jeg synes, at du har fat i noget meget vigtigt.
Knus, Freja
Lige for loven, lige ret til at vælge og handle og retten til at gøre med sin krop hvad man selv finder bedst for den, tror jeg på. Om man er mand eller kvinde.
Jeg tror ikke på at særrettigheder, at forrang over et andet køn stiller nogen bedre eller friere. Hverken for mænd eller kvinder.
Jeg tror ikke på resultat-ligestilling er vejen frem, men tværtimod er forringende for både mænd og kvinder og for deres vilkår og frie valg. Fordi det i sidste ende vil tvinge mennesker ned i meget små og fastlåste rammer, som de fleste vil mistrives i.
Set ud fra statistikker at mænd på mange måder i den vestlige verden stadigvæk i dag har forringede vilkår i forhold til kvinder på mange områder (og i voksende omfang og på andre områder). Mænd er udsat for langt mere vold og mord end kvinder er generelt set i vesten, men hvis man vælger kun at se på vold i det heteroseksuelle ægteskabslige og lignende forhold… tjah så tyder det på at det er omvendt…men måske er det ikke tilfældet? For er den psykiske verbale vold, især kvinder kan fremture med ikke vold?
Hvorfor er vold mod kvinder anderledes end vold mod mænd? Er kvinder vigtigere mere sarte mere ofre for vold end mænd er? Jeg tvivler.
Mænd og kvinder udsat for vold er udsat for vold og der skulle lovgives ligeligt i langt højere grad end der gøres i dag. Altså lige for loven og ikke for kønnet.
Vi er først og fremmest mennesker og ikke kun et køn og derfor burde vi kæmpe for lige rettigheder, lige værd og lige for loven for mennesker og ikke kun for kønnet.
Der mener jeg vi står i dag i vesten.
lilleQ
Kære lilleq.
Jeg er ganske enig – vi skal først og fremmest sikre at mennesker behandler hinanden ordentligt og at vi basalt set er lige – herunder lige for loven. Derfor har vi menneskerettigheder og derfor har vi lovgivning, der principielt bør være kønsuafhængigt. At den ikke er det f.eks. i forbindelse med forældremyndighedssager er den efterhånden ved at være opmærksom på og rette ind.
Men jeg er uenig i dig, når jeg ser på der mere kønsstrukturelle og kønskulturelle diskurser. Ser vi på registreret vold, ja så er der flere mænd i antal, der udsættes for vold – men det er mænd der udsættes for vold af mænd. Sammenlignet er langt de fleste voldssager mod kvinder begået af mænd og antallet den anden vej – voldssager mod mænd begået af kvinder forsvindende lille. Det tyder for mig på en skrævvridning alene baseret på køn. Rigtig mange af disse voldssager er foretaget af mænd i kvinders nærmiljø – dvs. ægtefæller, samlevere eller såkaldte “venner” og nej vold mod mænd er ikke “nemmere” bare fordi det er mænd – men vold mod kvinder er ofte baseret på kønsstrukturen alene. Der er bare mere kutyme for at kvinder får en på kassen af deres mænd – for at sige det primitivt end at mænd får det samme af kvinder.
Jeg afviser ikke at kvinder ikke kan udøve psykisk verbal vold, men jeg savner stadig statistikker der understøtter din påstand om at mænd er i overtal i den kategori – er der flere kvinder, der f.eks. har polititilhold end mænd?
Den dag vi vitterligt er lige og hvor vores køn ikke spiller en afgørende rolle i forhold til magt og afmagt – da kan vi træde et skridt videre i evolutionen men indtil da, mener jeg vi bør gøre begge dele – kæmpe for basale menneskerettigheder og kæmpe for lige rettigheder uanset køn – og det går begge veje – jeg går f.eks. også ind for at fædre har samme retslige vilkår som mødre.
Kvinder er det svage køn – ude i den store verden men også i Danmark – og jeg tror på at på visse områder bliver vi nødt til i en overgang at resultatligestille – og at hvis ikke vi for 20 år siden var begyndt at lovgive os ud af uligevægten, ja så er jeg overbevist om at den dag i dag ville f.eks. kvinder, der blev gravide stadig blive fyret alene fordi de fysisk opfyldte deres biologisk køns formål.
Kære O
Resultatligestille, det er det mest skræmmende og nedværdigende man overhovedet kan finde på at sige i ligestillings debatten i vesten, i DK.
For både mænd og kvinder. Det er at gøre kvinder mindre værd og til ofre, ikke andet. Det er at gøre mænd ansvarlige for alt det kvinder ikke selv vil tage ansvar for.. Det er et kæmpe gigantisk tilbageskridt. For kvinder og for mænd.
Resultatligestille efter hvad og hvor og hvorfor skal andre områder helt vælges fra?
Ønsker du resualtatligestilling i gadesovere? Der er langt over 80 % mænd der er hjemløse, misbrugere og gadesovere og et fåtal kvinder. Skal vi til at smide flere kvinder på gaden?
Der er mange gange flere statsstøttede krisecentre for kvinde end der er krisecentre for mænd, faktisk mener jeg ikke noget center for mænd modtager statsstøtte overhovedet men er helt drevet af friviliige og private organisationer.
Ønsker du at resultatligestille i fængslerne skal vi til at stoppe flere kvinder i fængsel, eller skal vi løslade flere mænd så vi opnår resultatligestilling der?
Hvad med i militæret? Altså så lønnen fx mellem værnepligtige mænd og værnepligtslignende ansatte kvinder bliver lige? For på nuværende tidspunkt tjener de værnepligtige mænd omk tredjedel af det kvinderne tjener, med begrundelse i at kvinderne ikke er værnepligtige men ansat i en lignende stilling. Skal vi sænke lønnen for de værnepligtslignende ansatte kvinder så det bliver lige løn for lige arbejde eller skal alle de værnepligtige mænd have mere i løn? Og hvem skal betale, Staten? så hæver vi bage skatten eller?
Skal vi have resultatlighed inden for byggeri og håndværk, inden for fiskeriet, militæret, renovation, redere og politi, altså skal vi til at tvinge flere kvinder ind i de fag for at opnå en resultatlighed.
Skal vi så også tvinge mænd ind i de pædagogiske fag, ind i omsorgsfagene, i børnehaver, vuggestuer, dagpleje, folkeskoler skoler, ind på de videregående uddannelser?
Eller er det kun visse områder der skal resultatligestilles.. som fx kun for bestemte kvinder så de kan få deres bestyrelsesposter på trods af de ikke har kompetencerne til dem?
Alle nyere undersøgelser om hvorfor der fx ikke er flere kvinder i ledelser og bestyrelser er ikke fordi de bliver holdt ude af stillingerne, men fordi de vælger det fra.
Det har ikke virket så skide godt i Norge der har de været nød til at hente kvinder fra andre lande for at kunne opfylde loven om kvoter i bestyrelserne og det på trods af at flere virksomheder har ændret status så de ikke skal opfylde kvotekravene. Hvilket betyder at der er færre virksomheder til at skulle opfylde kvotekravene.
Tænk at blive ansat alene fordi man er kvinde for at man først og fremmest opfylder en paragraf, en kvote. Og så derefter skal man kæmpe, endnu mere og langt hårdere end tidligere tiders kvinder skulle kæmpe, for at bevise sin berettigelse med sine evner og kompetencer.
Skræmmende.
Skal vi til at have en stat der vil tvinge private virksomheder til at ansætte dem staten bestemmer skal varetage private virksomheder og private investorers penge? Havde jeg en privat virksomhed og fik det i udsigt, så kunne jeg nok sørge for at finde et andet land til have min virksomhed i.
Hvis vi begynder at gennemtvinge resultatlighed er jeg sikker på at mange flere private organisationer og virksomheder flytter deres til andre lande…og hvor meget resultatlighed har vi så??? mange flere resultatlige arbejdsløse er det en gevinst?
Eller mener du staten skal tvinge virksomhederne til at blive i landet, skal staten måske overtage dem så resultatligheden kan gennemtvinges?
Det er vist afprøvet med ringe resultat.
Undersøgelser af vold mod børn viser at kvinder og mænd er ret lige når det gælder vold rette mod børn. Undersøgelser viser også at langt flere kvinder (end mænd) mener sig at have ret til at slå på deres partner og gør det.
Der er flere og flere undersøgelser der dokumenterer en stigende vold fysisk som psykisk rettet mod mænd af deres kvindelige partner.
…men mænd kan bare tage sig sammen og selv oprette nogle organisationer, for kvinder kan og vil ikke gøre det for dem?
Skal vi blive ved at lukke øjnene for det?
Eller er det på tide vi gør noget helt konkret og ligeværdigt og gør noget for at stoppe volden i hjemmene og på gaderne?
Så længe vi fastholder det ene køn, kvinden, som det svageste negligerer vi alt alt for meget. Samtidig fratager vi kvinder og mænd retten til og mulighederne for at handle anderledes, fordi de på forhånd er stemplet ind i fastlåste rammer.
Skal vi så til at have kampagner med plakater af pikke og lysblå bånd fra kræftens bekæmpelse mod prostata kræft (privat min fulde opbakning)…hvilket er noget af en umulighed i dagens Danmark fordi pikken og manden på forhånd er stemlet ude som overmagt og overgriber…”og så kan vi da ikke have deres vedhæng til at flandre på plakater, tænk på børnene..?!”
Skal alting deles op for og imod kvinder?
Er kvinder pr definition så meget mere skrøbelige og sårbare at de skal beskyttes særligt af staten?
Kvinder er efterhånden mere beskyttede end børn af staten.
så nej tak til resultatlighed.
venlig hilsen
lilleQ
Fordi du ser resultatligestilling som negativt, så bliver dine eksempler negative – og lidt ubevidst manipulerende. Men lad os tage fat i dem alligevel.
Ja, jeg mener godt man målrettet positivt kan gå ind i en debat om resultatlighed (størst indsats for de som behøver det mest) – hvilket så må indebære en særlig målrettet indsats mod mænd, så man kan nedbringe den overvægt af mænd i de danske fængsler. Dette er ikke ensbetydende med at man ikke skal arbejde på et nedbringe antallet i de danske fængsler generelt både mænd og kvinder, men er der en kønslig overvægt, der skyldes en kulturel indbygget uretfærdighed alene baseret på køn, ja så er en målrettet indsats ikke at foragte. Det samme gælder hjemløseproblematikken og værnepligten, som jeg forøvrigt mener bør gælde kvinder såvel som mænd på lige vilkår og at manglende værnepligt for kvinder alene ligger i et gammelt fordaget syn på at den fysiske styrke hos mænd alene gør dem velegnet til tjeneste – alas en strukturel kønsulighed baseret på en historisk kulturel forståelse.
Ser du, at der er en uligestilling mellem kønnene gør ikke mændene til fjender – eller automatisk til krænkere – det er dig der læser dette ind i min tekst. Men forholder jeg mig til den statistik jeg kan tilgå så er der i familiestrukturen stadig et mønster baseret på køn, hvor det er overvejende manden der dømmes for overgreb.
Folk skal vælge de fag de end måtte have lyst til – men at fag der overvejende er betjent af kvinder – servicefag som SOSUP området, pædagogområdet og plejerområdet – ofte er lavtlønnet og dårligt sikret i forhold til pension etc., dette er en strukturel uligevægt jeg mener primært er baseret på en kønslig fordom ud fra et historisk kulturelt perspektiv. Disse fag er anset som lavere rangerende end særligt mandsdominerede fag og derfor oftere lavere lønnet. Jeg ser gerne lønstatistikken udligne sig – resultatlighed behøver ikke betyde at man forrykker mængden af mænd og kvinder i forskellige grupper – men at de nyder den samme respekt i form af aflønning, pensionsrettigheder, etc.
Jeg vil afstå fra at gisne om hvad virksomheder i dag vil gøre ved en aktiv indsats på de kvindelige lavtlønsområder – jeg vil rent faktisk tro at flere mænd ville søge ind på disse områder, fordi det lønmæssigt blev lukrativt – men at flytte arbejdskraft til udlandet beror ofte på en ganske simpelt bundliniebetragtning og vil kun ske i overvejende produktionsvirksomheder, hvor produktet lader sig flytte – men mindre du tror de vil rykke hele ældreplejen til Spanien (måske nok, men det skyldes da vist at klientellet sidder der i forvejen)
.
Men jeg vil også vove den påstand, at det at lave positiv forskelsbehandling op gennem 60′erne og 70′erne rent faktisk ændrede den kulturelle syn på udearbejdende kvinder og kickstartede muligheden for at kvinder reelt kunne skabe et arbejdsliv. Jeg ser ikke samfundet er katastroferamt af den grund, faktisk finder jeg det berigende ligesom jeg finder det berigende at man prøver det sammen med etniske minoriteter i dag. Og grunden til man gør det, skyldes at man ganske enkelt kan observere at udvikling ikke altid sker af sig selv, at tolerance og visionære ændringer af og til skal have en hjælpende hånd. Tiltaget i Norge har ikke gjort Norge mindre konkurrencedygtig og at de må hente kvinder fra udlandet til at fylde bestyrelsesposter her i starten er et spørgsmål om tid til der er opøvet nok kompetencer internt til at lukke hullet. At hente kompetencer udefra indtil man selv er leveringsdygtig er ikke en ny eller problematisk situation der skulle bevise et tiltags manglende bæredygtighed.
Jeg har svært ved seriøst at kommentere dine henvisninger til arbitrære undersøgelser og dermed kampagneforslag, for her er her dialogen ikke længere er seriøs – men henviser alene til kriminalforsognets statistikker.
Og så lukker jeg debatter herfra for denne gang fra min side, men tak for en berigende udveksling.
kærlig hilsen
-o-
Udearbejdende kvinder eksisterede i stor stil længe før 1960′er og 70′erne, forskellen er vel mere at de udearbejdende kvinder tidligere hovedsageligt var arbejderkvinder. At da middelklassekvinder i det tidsrum kommer på arbejdsmarkedet opstod et andet “behov”. “Behov” som på flere måder har skilt kvindesagen i flere fraktioner, arbejderne der ønsker reel ligeværd med lige muligheder og middelklassen der ønsker resultatlighed?
At fokusere på en positiv resultatlighed for nogen vil være på bekostning af andres vilkår. Og det er den omkostning jeg ikke mener nogen skal straffes med.
For hvad er så gevinsten når den er på store øko-/sociale bekostninger for andre?
Man kunne argumentere med at den høje rate af mænd på gaden og i fængsler er en af omkostningerne for den resultatlighed der skete i 1960-70′erne for middelklassekvinderne og frem til nu, hvor det i høj grad er drenge der er tabere øko-/sociale. En stigning jeg ikke rigtig ser nogen interesse i at ville ændre på, med andet end flere (straffende) begrænsninger for de omtalte og med et syn på at de, der står nederst, skal være mere villige til at bekoste endnu mere for andres resultatlighed stiger/vedbliver.
Det kan jeg ikke se er ligeværdigt eller retfærdigt at højne nogens livsmuligheder på bekostning af at andres liv forringes grundet ignorence, neglect eller hvad begrundelserne end er/kan være.
Det er til min store bekymring at kvindesagen i så høj grad mangler interesse for ligeværdigheden og er så parate til at lade andre betale for den resultatlighed de ønsker for en helt specifik socialklasse, den højtuddannede middelklassekvinde.