- O -

Tiden er gået for -o- og derfor har jeg meldt -o- ud af diverse fora. Jeg er kun at finde på denne blog og den er ikke levedygtig. Intet varer evigt og blogs kommer og går – denne har haft sin smukke berettigelse men lige nu er der intet form og indhold, det forsvandt da -o- forsvandt.

Bloggen startede for 3 år siden – den 13/3 2008 for at være præcis, som en dyb længsel efter at genaktivere min bdsm-side. Den bar mig gennem et smukt og kærlighedsfyldt forhold og ind i et nyt. Jeg er elsket, jeg er rummet og jeg er hjemme. Mere kan man vist ikke ønske og ordet går blot i ring.

Denne blog bar mig og min seksualitet – den fulgte den i en periode, hvor jeg på mange måder skulle finde mig selv igen efter et vredesfyldt og voldsomt forhold – hvor jeg tabte mig selv. Det lykkedes og jeg vandt kærlighed og venskab.

Men det sidste år er alt gået i ring – debatterne er de samme ord i anden indpakning – grupperingerne, beskyldningerne, fordommene og myterne de samme og når ting går i ring bliver de til gentagelser og pasticher. Jeg er en kvinde, der holder af udvikling, der elsker lyst, luft og rummelighed. Jeg kan ikke blive i noget, der ikke driver mig fremad.

Så bloggen her vil lige så stille forsvinde. Jeg vil lade den stå i en periode, men på et tidspunkt vil den også forsvinde ud i det store internet. I vil holde op med at komme forbi – den vil gå i internetforrådnelse og forældes. Den vil miste værdi. Jeg har været igennem det så mange gange og nok til at vide, at intet består i den form man starter det i.

Tak læsere. Tak til Ham og Ham og tak til -o-, der gav så megen glæde i mig og berigede mig så mange gange. Trangen til at ligge på knæ vil altid være der, min runde røv vil altid sukke efter smæk og mit sind vil altid være perverst og åbent for eksperimenter.Men jeg har det hele – jeg er hjemme.

Kommentarer vil blive godkendt i en periode fremover, men derfra vil der være tavshed. Nyd hinanden, elsk livet og husk – alt har en afslutning og det er smukt og rigtigt.

11 kommentarer til “Ringen er sluttet”

-o-

Tak for alle de ord du delte – du var altid en fornøjelse at lægge vejen forbi. Jeg kan sagtens følge dine tanker og handlinger og selv om det er svært (for mig) at slippe -o- så er jeg glad for den tid jeg kunne læse om hende.

-o-

Kære O

Jeg vil ønske dig lykke og visdom på din videre færd. Det har været berigende, at læse med hos dig.

Kærligst
BM

-o-

Kære -0-

Jeg vil gerne sige dig tak.
Fordi du har haft en blog, som jeg altid kunne vende tilbage til, og hente opmuntring og indsigt i.
I min opstart for snart 4 år siden, var din blog den første jeg fandt frem til. Mange er de timer, hvor jeg har følt mig fortabt, og alligevel forstået via noget du havde skrevet om.
Din blog har været en uvurderlig støtte i MIT tilfælde (ganske godt gået, taget i betragtning at du og jeg ikke kender hinanden)
Til slut vil jeg sige: Carpe Diem
I dyb respekt
lizzy

-o-

Også tak fra mig. Du har været så klog og ærlig og stilsikker hele vejen igennem.

Kh. Irene

-o-

Kære smukke -o-

Tak for en fantastisk blog, der har betydet så utrolig meget for mig. Din blog gav mig modet til at stå ved mine egne holdninger, selvom de måske er gået imod “normen” eller strømmen. Tak for din ærlighed, der har hjulpet mig afsindig meget.

Jeg ønsker dig alt godt i fremtiden. Jeg vil tænke på dig, og jeg vil savne dig og dine smukke, kloge ord ♥

Mange kærlige knus, Freja

-o-

Tak for god læsning, tak for god inspiration og på mange måder tak fordi du har givet mig en dyb forståelse af hvordan en sub kvinde kan tænke og agere. Tak for noget velskrevent prosa… TAK -O-

Og til i andre, der måtte kigge forbi, så findes der jo utallige nye sider og mange herinde har nu chancen for at starte en egen strøm af oplevelser og erfaringer som vi andre også gerne vil læse.

Tak herfra!

-o-

Kære -O-

Jeg vil sige dig mange tak for dine ord, din evne til at sætte ord på tanker og holdninger har givet mig mod og tryghed i at denne verden er bedre med at jeg er tro mod mig også med de gnister og kampe det giver… Som de ovenstående beskriver har du givet så meget ved at tillade at følge din udvikling her fra denne dit livs sidelinie, det har bla ført til at jeg i dag har større tilto til at jeg må følge og stå ved min egen.

Tak…

Jeg har en varm fornemmelse af at du ved at slippe -O- har fundet helt hjem.

Lykke og smerte på din vej

venligst
lilleQ

-o-

<3 Tak, fordi du så glædeligt har delt.
<3 Tak, fordi du er dig!

Jeg ønsker dig alverdens glæde … og håber dit helbred vil forblive udholdeligt <3

-o-

Kære -o-

Ringen er sluttet. En rejse begynder og en anden er slut. Jeg ønsker dig glæde og lykke på din nye vej og takker for dine ord og den inspiration, jeg har næret mig ved her på din blog.

Et sted mødes vi igen.

-o-

Kan ikke lade være med at have tårer i øjnene. Bliver altid så følelsesmæssigt berørt, og hvorfor er det så svært at sige farvel til noget godt? Men du siger ikke farvel, du har fundet hjem, og skabt andre værdier. Det er glædeligt, og din ring er sluttet. Hvor er jeg glad på dine vegne.

Kærligst tude tut

-o-

Hej -O-

Jeg er langt fra en skribent der farer i blækhuset hver gang jeg finder det mindste at kommentere på…

Jeg læser, sætter mig ind i det jeg læser, prøver at danne følelse og mening i det og forholder mig til det…

Tak for din måde at beskue verdenen på og uanset hvor meget din blog forsvinder i internettes tåger af glemsel, vil jeg blot nævne at mange af dine tekster står i min erindring, som noget jeg har sat pris på at læse…

Tal og kærlig hilsen, LarsK

Skriv din kommentar

(krævet)
(krævet)