- O -

-o- ser blod overalt hvor hun færdes i denne lille bdsmverden. Det er somom blodet skal bevise berettiget eksistens. Jo mere man bløder, jo mere ér man, jo mere lyster man, jo mere bløder man ord og billeder og jo mere fylder blodet den selvlysende skærm både i det ydre og det indre – en trend er født i lyset af den Hollywoodske candyfloss vampyrisme.

-o- bløder, hun bløder tid, hun bløder hjerte, hun bløder ord på denne flade. Der er ingen smæk eller kinky scener, men hjerteblodet flyder ud af et åbent sår som -o- alene forsøger at stoppe til med undskyldninger, tårer og vrede. -o- forsvinder lige så langsomt, bliver mere og mere gennemsigtig, mens hun fortvivlet forsøger at holde fast i ét eller andet der giver -o- en berettigelse. Der er ingen reb, ingen smerte, intet nærvær og -o- kan derfor ikke eksistere. Tilbage er kun en svagt dunkende pulsåre – der indikerer liv et eller andet sted og hjerteblodet, der siver.

Men den slags blod giver ikke eksistens i bdsm-miljøet. Den slags blod er ikke rødt nok, visuelt nok, kødeligt nok.

-o- bløder usynligt men inderligt.

Det er på tide -o- kommer ud og lufter sin småbuttede krop igen – forsøger at tage afsæt og flyve som en forhutlet dronte, der ved den engang kunne flyve, men har glemt det igen. -o- følte engang hun kunne smutte ind i ethvert selskab og få mændende til at halse. -o- følte engang at når hun vrikkede med popoen, så kiggede folk rent faktisk efter hende. Nu tvivler -o-.

Det er ikke de 5 ekstra kilo eller de 5 ekstra år, men ligesom -o- skal øve sig for at være god til at cykle, så skal -o- også øve sig i sin seksuelle selvtillid. Lige pt. tænker -o- kun på deller og appelsinhud, når hun smider bukserne og det er ikke godt. Det handler ikke om hvad faktisk er, men om hvordan -o- tænker det, som er.

Det eneste man kan gøre med en halvfed dronte, er at skubbe den ud over redekanten og satse på den lærer at flyve – hurtigt. Så -o- hopper ud i livet og tager til house warming i Shibari Dojo og til fest i Copenhagen Burlesque. Hun kan nemlig også blive for socialt doven.

Så kan -o- lære at flyve, kan hun.

-o- er en stille -o- for tiden for hun lader op til hverdagens genkomst. Foråret var hård ved -o-, der var stor lykke og stor sorg blandet sammen med et gram af livets salt.

Livet er fyldt med hverdagselementer både af de sjove, spøjse og kedelige – så -o- er stille og roligt ved at finde sine 2 små ben igen.

-o- er solbrun og glad for livet og ser ting komme og gå, dette gælder også i bdsm verdenen. Trends som -o- har set gennem sit liv i bdsm-verden:

• playlists
• slavekontrakter
• at være i halsbånd
• våbenskjold
• loger
• o-ringe
• brystvortepiercinger

Det er længe siden -o- har fået tilsendt en playlist og set et våbenskjold, men til gengæld vrimler det med brystpiercinger. -o- spekulerer på hvad moden bliver til næste år -noget bud?

-o- har profiler forskellige steder på internettet og -o- bilder sig ind hun er der for at møde ligesindede, få inspiration og følge med i miljøet. Men sandheden er at der er meget få ligesindende for -o-  - de er ofte anderledessindede eller lukkede overfor -o-.

-o- har været mange år i denne verden og på nettet og -o- har set grupperinger åbne og lukke ned og hver gang -o- melder sig til en ny gruppe er det somom hun træder ind i de samme cirkler. Det er somom tiden står stille og for hvert ny gruppe -o- træder ind i fortsætter samtalen hvor den slap sidst. Der er ikke mere inspiration at hente, der er ikke noget at følge med i andet end folks småpludren. Af og til træder en skarp skribent ud af massen og med vid og bid peger på et eller andet udefinerbart – men det ender med at drukne i hængedyndet.

Af samme grund er -o- holdt op med at skrive andre steder end her og i private mails – der sker ingen oplysning, de samme antagelser, rollespil, kneppelege og kinks træder ind på scenen. De samme kostumer, outfits, kusser og pikke præsenterer sig. Det er ikke forkert – det er livet. Vi opfinder intet nyt, vi tilføjer højst en nuance.

-o- spekulerer på om hun bør være i alle disse grupper, når nu hun føler det er så uendeligt minimalt, hvad hun bruger det til – om ikke det hele blot er et skalkeskjul for at få lov til passivtagressivt at cruise på trods af -o- har alt hvad hun kan ønske sig?

Hvorfor er det nu, det er så uendeligt svært at trykke på sletknappen, hvorfor er det nu -o- har det som da hun var 14 år gammel og bange for at gå hjem fra festen, da hun var træt – for tænk om man gik glip af noget – og istedet hang og overværende den ene kødlige fornedrelse efter den anden?

Hvorfor bliver -o- ikke klogere.

Hverdagen er her og -o- render rundt og er lykkelig i nuet. Livet behandler -o- godt og -o- øver sig i at nyde den forkælelse det er, når livet er god ved én. Man kan vænne sig så meget til modgang at man ikke evner at nyde det gode i bar angst for den næste ulykke. -o- ved at alt er flygtigt, men evner man at værdsætte nuet så forbliver det gode.

Og det gode er ikke nødvendigvis kinky sex eller ultraperversioner i flæng, det gode det sitrende øjeblik, hvor lyset dirrer og lydende synker ned i baggrunden, mens Hans hjerteslag lyder i -o-s ører. Hvor isens sødme fylder munden og man gyser let i varmen. Det gode er gemt i samspillets indforstående gestus og bevidste forenklinger. Det gode er roen i erkendelsen af at alt er godt.

så er-o- færdig med dette semesters stress og Herren og -o- tager en velfortjent pause. -o- rejser ud med sin Herre og hun glæder sig som et lille barn. -o- trænger til ro, sol, varme, afslapning og ikke mindst at leve uden en deadline om så det er bare for 4 dage. Snart er sommeren gået og så begynder det næste semester med nye udfordringer.

Ak ja

Så fik -o- lidt reb, lidt pisk og lidt pik og -o- skreg sin orgasme ud så højt at alle i omegnen måtte have stoppet op et kort øjeblik og undret sig.

Men -o- er en grådig tøs og mere vil have mere. -o-s krop sukker efter mere, -o-s hjerne tænker på mere og -o-s eksistens lever for mere.
Herre, må -o- få mere, be om?

Herre, din -o- savner sig selv. Hun savner at mærke dominans, hede ord i øret og stramme reb om kroppen. Din -o- vil ikke kræve men anmode om din kostbare tid. Din -o- har været længe væk, fyldt op af skriverier, projekter og alle andre mennesker end sin Herre. Din -o- vil tjene, lyde og yde og trænger helt ind i sjælen til at sidde på gulvet og holde Herrens ben helt tæt på sjælen.

Herre, kald -o- frem, kald dig selv frem – lad dem ikke drukne i trivialitetens og normalitetens malstrøm. Vi bliver aldrig som de andre, vi er ikke som de andre, vi adlyder kun os selv.