- O -

Jeg savner min -o-, det føles som oceanet har rullet ind over stranden og slettet -o-s forspor i sandet. Var de overhovedet et aftryk af -o-? Eksisterede hun?

Tidens rationelle struktur udvisker -o-s eksistens – der er et tomrum mellem alt alene sammenholdt af et pres og en energiudladning. Det er eksistens lighed med det seksuelle – tomrummet udgør massen under pres og energiudladning. Jeg går i bane om -o- og -o- kan være metaforen for en planet.

Jorden kalder planet -o-, der er afsendt en tanke, der vil gå i cirkulation om -o- indenfor et nannosekundt – alene tanken om det initierede afsendingen – så kan det i det hele taget skilles ad? Fjerne -o-, der flyder rundt i universets tomrum, må jeg hyle mod dig i mangel af en måne?

Ground Control to Major Tom
Ground Control to Major Tom
Take your protein pills and put your helmet on

Ground Control to Major Tom
Commencing countdown, engines on
Check ignition and may God’s love be with you

Ten, Nine, Eight, Seven, Six, Five, Four, Three, Two, One, Lift-off

This is Ground Control to Major Tom
You’ve really made the grade
And the papers want to know whose shirts you wear
Now it’s time to leave the capsule if you dare

“This is Major Tom to Ground Control
I’m stepping through the door
And I’m floating in a most peculiar way
And the stars look very different today

For here
am I sitting in my tin can
Far above the world
Planet Earth is blue
And there’s nothing I can do

Though I’m past one hundred thousand miles
I’m feeling very still
And I think my spaceship knows which way to go
Tell my wife I love her very much (she knows!)”
Ground Control to Major Tom
Your circuit’s dead, there’s something wrong
Can you hear me, Major Tom?
Can you hear me, Major Tom?
Can you hear me, Major Tom?
Can you hear….

“am I floating round my tin can
Far above the Moon
Planet Earth is blue
And there’s nothing I can do.?”

[David Bowie]

nej jeg er ikke afgået ved blogdøden og jeg er ikke holdt op med at være til bdsm. Jeg har bare travlt som i arbejde, uddannelse, familie, fritidsinteresser travlt – og da jeg er en kvinde med en hel malmmine i ilden, så må bloggen pænt vente.

Han er rejst igen, jeg trisser lidt rundt om mig selv igen, men denne gang håndterer jeg det helt pænt, nok fordi jeg selv har så forbasket meget at lave.

Undskyld!

Hver gang der verserer en sag med sadomasochistisk indhold, sender det chokbølger gennem den forholdsvis lille forsamling det danske bdsm-miljø er. Som oftest går der flere bevægelser igang. Der er de, der har travlt med at løfte pegefingeren og sige fyføj, der er de som har travlt med at opstille regler og love for opførsel, så det ikke sker igen, der er de som gisner om diagnoser, handlinger og motiver og så er der de som beretter om mødet med de formastelige. Alt sammen meget menneskeligt og meget genkendeligt. For vi har næret en slange ved egen barm, vi har set udyret i øjnene – og hvad endnu værre var – vi kunne ikke genkende det – fordi vi så os selv.

For sandheden er at udyret, krænkeren, den der træder over grænsen kan ikke genkendes – vedkommende ligner os – spejler sig i os, inspireres af os. Det kan være den sødeste af os, den vi ser mest op til, den der nyder det bedste ry – udyret er iklædt os selv. Vi vil voldtægten, men vi vil ikke rigtigt voldtægten, vi vil den lille pige, men vi vil ikke rigtigt den lille pige og sådan danser vi om de taburiserede lyster, mens vi leger med dem, ægger dem og i værste fald vækker dem til live hos én, hvor det ikke skulle være vækket – og måske ved vi det ikke engang selv, måske ser vi det ikke, måske applauderer vi det direkte bag lukkede døre og hylder det som frisind, åbenhed og retten til at leve præcist de lyster ud, man har lyst til.

Og når så filmen knækker for en person og handlingen reelt bliver til voldtægt og den lille pige reelt er en lille pige, så trækker alle i deres angst følehornene til sig og begynder at revse i egne rækker. Og her er det man skal holde tungen lige i munden og ikke smide barnet ud med badevandet. For i ivrigheden efter at komme det virkeligt onde til livs og ikke det villet onde, så begynder man skyde sig selv i foden. Så forsvinder frisindet, åbenheden og retten til at leve sin seksualitet ud.

Forstå mig ret – en voldtægt er en voldtægt og et misbrug er et misbrug – men dette er ikke begrænset til en minoritetssekualitet, det findes alle steder også i den almen seksuelle sfære – og grundet til det findes er, at det er svært at pege udyret ud, fordi det så snedigt er gemt i os alle. Og når vi har så travlt med at tage afstand, så skyldes det at det er alt for farligt genkendeligt – at sløret pludseligt rives fra vores øjne og udstanses i virkelighedens grimme lys. At den tanke, der fik en helt almindelig person til at træde over grænsen – den tanke havde vi selv, fostrede vi selv. Den grænse, der blev overskredet, legende vi selv med, prikkede vi selv til, udfordrede vi selv.

Vi kan aldrig fjerne dem fuldstændigt, vi kan aldrig sikre os mod udyr, men vi kan fastholde retten til at være sadomasochister, der lige som alle andre forstår grænsen mellem ret og forkert og lige som alle andre anerkender etik, lovgivning og almen menneskelighed. For vi er som alle andre, vi er ganske almindelige mennesker med blødende angste hjerter og vi vil aldrig kunne udpege alle de med grimme hensigter uanset hvor umage vi gør os. Vi har alle et udyr i os – men det er ikke det, der skal peges af.

Hvad vi kan gøre er at fortsætte dialogen, dialogen der gør os klogere – ikke bare på vores medmennesker, men også på os selv – og når vi så kan genkende udyret i os selv, så kan det være vi kan se den i andre.

Giver det overhovedet mening?

Han kan godt lide jeg er Hans lille skolepige og jeg kan godt lide at være Hans lilleskole pige. Den anden dag blev jeg beordret i skolepigeuniform og så stod den på forhør i lærerværelset. Han er fantastisk god til forhør, så jeg savlede i min røde klassiske ballgag – mens mine bryster blev eksponeret for Hans hårdhændede behandling. Pisk og spanskrør var en naturlig del af afstraffelsen, for den lille pige havde naturligvis været uartig. Til slut var der køkkentjans efter 2 forhør og der mødte den lille pige den frække dreng – og Han fik love til at sove i den lille piges seng.

Nu venter den lille pige på at Rektor opdager at hun endnu engang har været en møguartig skoletøs af værste skuffe ;-D

Jeg er Hans skolepige og jeg elsker det.

Jeg kan godt lide en quickie – her foregår det primært med 6 hårde slag med spanskrør – taget bagfra og færdig – tilfredsstillelse til Ham og derved til mig. Sidst sad striberne et par dag – jeg var heldig.

Quick kæp – chachacha

byder mig megen travlhed, opgaver og projekter. Bloggen må pænt vige for virkelighedens krav men jeg drømmer stadig om underkastelse, tvang og afmagt. Pt. har jeg alt for megen attitude end godt er og resultatet er en skarp kvinde, der vrisser for meget. Jeg trænger til at være på knæ, at blive straffet, at føle mig værdsat i min seksualitet og min trang til alt det, der er alt andet end normalt.

Ah tid, min store achilleshæl, min banemand og min evige mangel. Med alderen kommer også manglende energi – jeg græmmes.

Jeg er begyndt at bruge briller – 2 slags både til nær og langsyn – det er alderen. Jeg er ikke længere fertil, har hedeture og ømme led – det er alderen, Jeg har grå hår både på hovedet og på kussen – det er alderen, Jeg ser permanent træt ud og en god nats søvn kan ikke længere rette op på det – det er alderen. Jeg er ved at få et lille bælte om maven af fedt, det kan ikke trænes væk – det er alderen. Jeg bliver stadig smaskhamrende våd og liderlig, når han kaster mig ned på sengen og holder mig fast – det er kærlighed. Brug 2011 med omtanke

En af de mere eksplicitte musikvideoer(via Black Matrixx) – ikke at musikken er min smag, men videosporet er interessant. Det generer mig blot, at man igen falder for brugen af de lidt for plastikagtige kvinder med lidt for siliconeagtige bryster, men det er vel ved at være standardudstyr i en grad, hvor et er normalen. Måske det prikker til min egen utilfredshed med mit udseende, jeg har lyst til at gå i bootcamp, smide 10 kilo og ligne mit gamle spændstige muskelbundt. Min krop har ikke været sig selv de sidste 3 år og nu er tiden ved at gøre sit til at jeg langsomt forfalder. Jeg ældes og stritter imod. Det er tid til puritanisme og diciplin.

Inden jul nåede han at smide mig ind i sengen og hive spanskrøret frem inden liderligheden overvældede ham og han kneppede mig voldsomt bagfra. Jeg klimaxede voldsomt. Savnet efter smerte, efter reb, efter hvadsomhelst der lugter af dominans og kinks er overvældende. Julen betyder kærligt nærvær med alt andet end det kinky, så nu er jeg snart parat til at kaste mig på knæ for hvad som helst hvor som helst.

Herre, gør brug af mig, tving mig, bind mig, brug mig.

En duft af julekager, raslen af gavepapir og en kvinde, der venter tålmodigt på samklang, udvikling og fælles åndenød. Indtil da plejes kroppen, nye projekter formes og roen indfinder sig.

Alt er godt.

Min forrædderiske krop – den anden dag fik jeg en orgasme så englene fløjtede i trætoppene og det var ikke fordi Han kneppede mig synderligt anderledes – eneste forskel var, at jeg havde ørepropper i og kunne ikke høre – det var fantastisk. Jeg er en sucker for sanseberøvelser og andre berøvelser også.

Jeg tror, at hvis jeg en dag blev blindfolded, gagget, frarøvet høresansen og fik lidt breath control i én og samme tur, at jeg ville besvime når jeg klimaxede. Der skal så lidt til for at gøre mig ekstra glad.